Bygningsstyrelsen har valgt bygherrerådgivere for de næste to år

12-12-2017

Sweco, Emcon og Arkitema skal de næste to år yde bygherrerådgivning til Bygningsstyrelsen.

""

Bygningsstyrelsen har netop afsluttet et udbud med forhandling af en rammeaftale for bygherrerådgivning til Bygningsstyrelsen for de kommende to år. Efterfølgende har Bygningsstyrelsen mulighed for at forlænge aftalen i op til to gange et år. Rammeaftalen indeholder tre delaftaler som dækker hvert sit geografiske område.

Efter en grundig vurdering af 43 ansøgninger prækvalificerede Bygningsstyrelsen i august i år i alt 8 rådgivningsvirksomheder til at afgive tilbud på rammeaftalen.

Bygningsstyrelsen har nu gennemført et udbud med forhandling, og har på den baggrund indgået følgende tre delaftaler under Bygningsstyrelsens rammeaftale om bygherrerådgivning:

 

Delaftale 1

Region Hovedstaden, Grønland + Færøerne

Delaftale 2

Region Sjælland + Fyn og øerne

Delaftale 3

Jylland

Sweco Danmark A/S

Underrådgivere:
- Nord Architects
- V2C
- P & Partners
- MRM Arkitektur

Emcon A/S

Underrådgivere:
- Norconsult
- PLH arkitekter
- Spark
- Børthy Schriver

Arkitema Architects

Underrådgiver:
- Sloth Møller

 

Rammeaftalen omhandler bygherrerådgivning i forbindelse med Bygningsstyrelsens byggesager og anden generel bygherrerådgivning i forbindelse med Bygningsstyrelsens arbejde øvrige som offentlig ejendomsvirksomhed. Byggesagerne spænder bredt indenfor blandt andet ny- og tilbygning, modernisering, renovering og vedligehold mv. af såvel universitetsbyggeri som kontorbyggeri.

Rammeaftalen er ikke forpligtende, hvilket betyder, at Bygningsstyrelsen også kan indgå aftaler om bygherrerådgivning via anden form for konkurrenceudsættelse, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Bygningsstyrelsen har aktuelt ca. 350 store og små byggeprojekter, som typisk gennemføres med ekstern bygherrerådgivning.