Bygningsstyrelsen gør det nemmere at blive testet for covid-19 på styrelsens større byggepladser

29-01-2021

Bygningsstyrelsen gør det nemmere at følge regeringens anbefalinger om at blive teste for covid-19 på arbejdspladser med fysisk fremmøde.

""

Bygningsstyrelsen har indgået aftale med Falck om at få en mobiltestenhed ud til styrelsens større byggepladser i uge 5 og uge 6. Det sker for, at arbejderne på byggepladsen kan lade sig teste i arbejdstiden.

Det er ikke et krav at blive testet i forbindelse med arbejde på én af Bygningsstyrelsens byggepladser, men Bygningsstyrelsen opfordrer til, at alle følger regeringens opfordring og derfor benytter sig af tilbuddet om at blive testet i arbejdstiden på byggepladsen.

Det er Bygningsstyrelsen, der som bygherre finansierer den mobile testhed og testene. Nærmere information bliver fremsendt direkte til de relevante arbejdspladser, hvilket vil sige byggepladser med projekter til en samlet værdi på mere end 100 mio. kr.