Strategisk Rammeaftale for totalentrepriser

Rammeaftalen for totalentrepriser omfatter planlægning, projektudvikling, projektering og udførsel af byggeprojekter i hele landet. Alle Bygningsstyrelsens byggeopgaver, der indbefatter nybyggeri, modernisering og vedligehold kan eksekveres inden for rammeaftalen.

Aftalen er landsdækkende med en totalentreprenør som aftalepart. Vores samarbejdspartner er Hoffmann, og rådgiverne er Vilhelm Lauritzen Arkitekter, H+ og Artelia. 

Rammeaftalen trådte i kraft den 1. januar 2021 og udløber den 18. december 2024.

Ofte stillede spørgsmål

Priserne i rammeaftalen bygger på konkurrenceudsatte timepriser for rådgivning og entreprenørydelser. Entreprenørydelserne er konkurrenceudsat igennem Molios prisdata, hvor tilbudsgivere har tilbudt et tillæg eller fradrag til forskellige fagkategorier. Derudover har vi som Bygherre mulighed for at indhente underleverandørtilbud via rammeaftalepartneren samt at bygge vores priser på dokumenterbare erfaringspriser.

Desuden bygger hele aftalen på princippet om Åben-bog, og vi har derfor fuld indsigt i Totalentreprenørens regnskab. Der er ydermere indarbejdet en bestemmelse om Totalentreprenørens maksimale fortjeneste på en sag.

Udførelse af et byggeprojekt i Rammeaftalen forløber i 3 faser: fase 0 (typisk byggeprogrammering), fase 1 (projektudvikling) og fase 2 (færdigprojektering og udførelse). Ved udgangen af fase 0 opstilles der en økonomisk ramme som projektet herefter skal projekteres og udføres i overensstemmelse med. Det er en klar målsætning, at den økonomiske ramme angiver et realistisk budget for byggesagen idet alle relevante parter, herunder entreprenøren selv, er tydeligt inddraget i udarbejdelsen af den økonomiske ramme. På denne måde er det forventningen, at budgetsikkerheden på byggesagerne højnes til gavn for alle involverede parter.

Med rammeaftalen opnås en betydelig optimering af den samlede eksekveringstid for byggesager, da udbudsprocessen for både rådgivning og entreprenørydelser undgås. Med de projekter, der er langt, inden de kommer ind i rammeaftalen, kan forundersøgelsesfasen blive længere, da entreprenøren skal bruge mere tid, til at sætte sig ind i opgaven og verificere evt. arbejde fra bygherrerådgiver.

Både som tidsmæssig og økonomisk fordel, ses også at Entreprenøren kan pulje tætliggende eller sammenlignelige projekter.

Den arkitektoniske kvalitet fastholdes igennem projektudviklingsfasen, hvor rådgivere har mulighed for at sætte deres præg på projekterne og udnytte, at de har et tæt samspil med øvrige rådgivere, den udførende part og måske endda også dennes underleverandører, så de rigtige løsninger kan vælges til projektet. Der er ikke nogen erfaring der viser eller andet der tilsiger, at arkitektur ikke bliver prioriteret gennem denne type rammeaftaler.  

Ja, både Entreprenør og rådgivere i rammeaftalen har tidligere løst komplicerede laboratorieopgaver, både for private og offentlige kunder.

Rammeaftalen giver os mulighed for at drøfte specifikke løsninger med alle parterne samlet, hvilket kan være en fordel i komplekse projekter.

  • Fordelen er bedre og hurtigere byggeri, færre konflikter i processen og større budgetsikkerhed.
  • Hurtigere proces, fordi udbud af hhv. rådgivning og entreprise allerede er foretaget.
  • Mulighed for at drøfte ønskede løsninger, som passer den enkelte kunde, fordi entreprenørydelsen allerede er konkurrenceudsat.
  • Pris og tid kan fastlåses tidligt, og det er Entreprenøren selv, som står på mål for dette. Det giver øget budgetsikkerhed, fra start til slut.
  • Erfaring og viden, såsom paradigmer og standarder til krav, proces og ønsker, er der øget incitament og mulighed for at overføre fra projekt til projekt.
  • Indbyrdes afhængighed i et 4 årigt langt samarbejde øger incitament til at sikre en vellykket proces, dialog og at kvalitetsmæssige standarder og myndighedskrav mødes til fulde, gennem hele projektet.