Civilingeniør

"De to ting, der inspirerer mig mest, er det organisatoriske - systemer er jo ligegyldige, hvis folk ikke snakker sammen og forstår hinanden, og brugen af systemerne ikke giver mening. Den anden er, at jeg godt kan lide at kode. Og her i Bygningsstyrelsen kan jeg få lov til at lave begge dele."

Hvilke ting trækker mest i dig ved dit job i Bygningsstyrelsen?

Jeg er glad for, at jeg har ansvar for det, jeg laver. Jeg synes, det er nogle enormt spændende faglige ting, jeg sidder med, og så har jeg nogle søde og hjælpsomme kollegaer. Og for mig, som ikke er byggefaglig, der har det meget relevans, at jeg kan spørge om ting.

Hvordan er det generelt at være ansat i Bygningsstyrelsen?

I mit team og under min chef er der ret højt til loftet, og lige det, jeg arbejder med, har jeg meget frie rammer for, fordi der er rigtig meget udvikling. Jeg synes, det er fedt med så frie rammer. Derudover betyder det meget for mig, at der er fleksibel arbejdstid. Min kæreste har et krævende job, og vi har et lille barn, så det er rart, at den ene har flekstid, så man kan hente og bringe.

Hvad gjorde, at du sagde ja til et job her i første omgang?

Jeg startede som studentermedhjælper, og kunne se virkelig meget potentiale i alle de opgaver, der ligger. Jeg kunne slet ikke nå at dykke ned i det hele i mit første år, da jeg var student, så for mig var det en fed mulighed for at komme ind og kunne færdiggøre nogle af de ting, jeg havde startet. Jeg kan virkelig også se mulighederne i, hvis vi kan integrere og analysere data på tværs af så mange projekter, som Bygningsstyrelsen har i porteføljen, så kan vi virkelig få meget information og viden, som man ikke rigtig har nogen andre steder i byggebranchen.

Hvad er dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er projektleder for datadrevet understøttelse af bygherrefunktionen. Det synes jeg, er langt, men jeg laver kort sagt data governance. Projektet handler om, at vi skal have ensrettet begreber i forhold til, hvad vi bruger i Center for Byggeri, og så skal jeg have lavet en informationsmodel, som beskriver, hvordan de her begreber interagerer sammen på et informationsniveau. Derudover skal jeg også kigge på systemunderstøttelsen af det, som kan understøtte informationsmodellen. Det handler meget om at integrere de systemer, vi bruger, så dataen kan spille sammen på tværs af systemer, og at definitionerne er ensrettet, sådan at hvis vi ændrer noget, så ved vi, hvad det betyder. Derudover har jeg nogen sideopgaver, hvor jeg laver dataopgaver ad hoc for folk, hvor jeg laver automatiseringer og dashboards. Dog vokser min rolle løbende, og jeg bliver hele tiden inddraget i dataprojekter i styrelsen, hvor mine kompetencer kan afhjælpe en udfordring eller understøtte en proces.

Fortæl om de faglige opgaver, der inspirerer dig mest?

To ting vil jeg nævne. Det organisatoriske er super spændende. Systemer er jo ligegyldige, hvis folk ikke snakker sammen og forstår hinanden, og brugen af systemerne ikke giver mening. Så for mig at se, er det den menneskelige side, der får det til at fungere og leve. Så det her med, om vi kan få implementeret noget, der virker fornuftigt i praksis. Den anden ting er, at jeg godt kan lide at kode og lave en algoritme, som gør noget mega smart. Og her i Bygningsstyrelsen kan jeg få lov til at lave begge dele.

Hvordan bruger du vores aktivitetsbaseret indretning?

Jeg bruger det rigtig meget. Jeg har bemærket, at når man ikke har faste pladser, og kan sætte sig et nyt sted hver dag, så får man afvekslet og brudt den daglige trummerum. Da jeg skrev speciale, sad jeg også meget i stillerum. Distancearbejde bruger jeg også, hvis jeg skal hente og bringe eller sidde fokuseret om en opgave.

Hvilken uddannelsesmæssige baggrund kommer du med?

Bachelor i i By-, energi- og miljøplanlægning fra Aalborg Universitet, som har meget fokus på bæredygtighed. Her har jeg lært meget om interaktionen mellem mennesker og teknologi i systemer, brugerinddragelse osv. Det giver en blød vinkel på det ingeniørmæssige, jeg sidder med. Så har jeg en kandidat i Industriel økonomi og teknologiledelse fra DTU, som består af halv ledelse og halv nummeriske metoder til optimering af forretningssystemer, og der har jeg taget valgfag i data og machine learning.

Hvilken karrierevej har du taget for at komme hertil, hvor du er nu?

Jeg tror ikke, at jeg var kommet hertil uden alle de studiejobs, jeg har haft undervejs. Jeg har siddet med formidling og har undervist på gymnasier, så har jeg arbejdet på ARC en del år, som står for affaldshåndteringen i København, Hvidovre, Tårnby, Dragør og Frederiksberg kommune, hvor jeg også har lavet formidling omkring affaldssortering og affaldsteknologi. Det har gjort det lettere for mig at komme her til, da det har gjort mig vant til formidle tekniske kompliceret materiale på en letforståelig måde og at se betydning af menneskelig adfærd i tekniske systemer.

Er der nogle bestemte udviklingsmuligheder, du har grebet undervejs?

Da jeg skulle til at skrive speciale, kontaktede jeg min vejleder. Han havde lavet et opslag, hvor han spurgte, om der var nogle, der ville skrive speciale om machine learning i projektrisikoledelse. Det, synes jeg, lød spændende, for jeg kan godt lide projekter og risiko. Derefter kontaktede han mig, og forklarede, hvem vi kunne samarbejde med, og sendte mig så videre til Bygningsstyrelsen. Bygningsstyrelsen ville gerne fastholde mig, for det var først et halvt år senere, jeg faktisk skulle skrive specialet. Så jeg fik lov til at komme herind, og for en der godt kan lide data, så er der bare meget at tage fat i herinde.

Havde du besluttet dig for en bestemt karriere, eller er det tilfældigt, at du havnede her?

Det var lidt tilfældigt, at det lige blev her. Jeg havde ikke tænkt, at jeg skal arbejde med noget inden for byggeri, men der er så meget data at tage fat på, og så opstod muligheden.

Var der nogen, der guidede dig og støttede dig undervejs i forhold til dine karrierevalg?

Min specialevejleder etablerede kontakten hertil, og det var en fed mulighed at gribe. Min chef ringede også og spurgte, om det kunne være noget for mig med en fastansættelse, og henviste mig til et jobopslag. Derudover har min kæreste også hjulpet mig med at overveje, hvad jeg skulle rent karrieremæssigt.

Hvornår har du udviklet dig mest i jobbet her i Bygningsstyrelsen?

Hele vejen igennem vil jeg sige, og gør det stadig.

Har du et godt karriereråd til nuværende og fremtidige kollegaer?

Lidt generisk, men vær opsøgende, og hvis der kommer en mulighed, så sig det højt og grib fat i det, og se om du ikke kan snige dig ind et sted. Møv dig ind og spil dig aktuel. I sidste ende handler det om at se, hvor man kan skabe noget værdi, og så sørge for at få det demonstreret, så andre kan se det.

Er der noget der har overrasket dig positivt i forhold til job og karriereudvikling ved at blive ansat i det offentlige?

Jeg synes, fleksibiliteten vægter højt, og så er der højere til løftet, end jeg havde regnet med, og det er jo rigtig positivt.

Til sidst – helt kort - Hvorfor skal man gøre karriere her i Bygningsstyrelsen?

Fordi vi er en styrelse i udvikling med store ambitioner.