Energi
Hvordan arbejder vi med energi?
Bygningsstyrelsen arbejder på at sænke det målte energiforbrug, som vi kan konstatere er faldende. Nogle af vores indsatsområder er:
- Energistyring af varmeforbruget
- Energioptimering af bygninger
- Sikkerhed for opnåelse af energibesparelser
- Data om energiforbrug
Bygningsstyrelsen har bl.a. indført den frivillige varmemærkeordning, der gør det muligt for den bygningsansvarlige at følge energiforbruget og se resultater af eventuelle energiindsatser. Du kan læse mere om den frivillige varmemærkeordning her.
Bygningsstyrelsen nomineret til Energi- og miljøpris 2018
Energiforum Danmark nominerede Bygningsstyrelsens nye system 'EnergyKey' til live big data på energiområdet til Energi- og miljøprisen 2018 sammen med to andre.
I Bygningsstyrelsen er vi stolte af nomineringen og glæder os over, at vores arbejde med at levere hurtigere og bedre energidata til ministerier, styrelser og andre statslige institutioner, gør det lettere for vores kunder at følge energiforbruget og f.eks. med det samme se effekten af en aktiv indsats for at spare på energiforbruget.
Vinderen af årets Energi- og miljøpris blev offentliggjort den 6. marts og Bygningsstyrelsen lykønsker EnergyLab Nordhavn, der vandt prisen.