Tilmelding til ressourcepuljen for minkavlere

Raekker af minkstalde

Du kan som minkavler tilmelde dig til Bygningsstyrelsens ressourcepulje, hvis du ønsker at bidrage til nedrivningsprocessen. 

Bygningsstyrelsen vil herefter formidle kontakt mellem Bygningsstyrelsens nedrivningsentreprenører og dig. 

Bemærk, at Bygningsstyrelsen ikke kan pålægge nedrivningsentreprenørerne at benytte interesserede kandidater fra ressourcepuljen. 

Bidrage til nedrivning af egen farm eller tilknyttet nedrivningen i et område

Når du melder dig til ressourcepuljen, skal du angive, om du er interesseret i at blive tilknyttet nedrivningen i et område, eller om du ønsker at bidrage til nedrivningen af din egen farm/den farm du har arbejdet på.

Hvis du ønsker at deltage i nedrivningen af et område, skal du vælge, om vi skal dele dine kontaktoplysninger med de entreprenører, der varetager minkfarme vest for Lillebælt (dvs. Jylland) eller de entreprenører, der dækker øst for Lillebælt (Fyn, Sjælland og øerne). 

Det er muligt at sætte kryds i alle tre felter på én gang.  

Det med småt

Bygningsstyrelsen formidler kun kontakten mellem dig og nedrivningsentreprenørerne. Du skal derfor være opmærksom på, alle aftaler bliver indgået direkte mellem dig og nedrivningsentreprenøren. Det gælder også, hvis du kun er interesseret i at bidrage til nedrivningen af din egen farm.

Hvis du udelukkende ønsker at medvirke i nedrivningen af egen farm, skal du være opmærksom på, at vi først kan overdrage dit navn til nedrivningsentreprenøren, når vi har indgået en aftale med den specifikke entreprenør, der vinder den pulje, som din farm er en del af. 

Ønsker du at blive underleverandør, skal du kontakte nedrivningsentreprenørerne direkte

 

Tilmelding til ressourcepuljen for minkavlere

Jeg ønsker at deltage i nedrivningen *

CHR-nummer skal kun udfyldes, hvis du ønsker at bistå med nedrivningen af den præcise farm

Felter med (*) skal udfyldes