Modelafrapportering

Bygningsstyrelsen anvender modelafrapportering som analyseværktøj til at vurdere, hvorvidt objektbaserede bygningsmodeller overholder de IKT-krav, som er stillet på de enkelte byggeprojekter.

Modelafrapportering er igangsat på baggrund af Bygningsstyrelsens erfaringer om typiske fejl og mangler i projektmaterialet. Erfaringerne er samlet i en oversigt, som synliggør, hvor Bygningsstyrelsen ofte oplever projekteringssvigt.

Du kan læse mere om typiske projekteringssvigt her.

Modelafrapporteringen er med til at sikre, at rådgivere leverer op til de krav, som er aftalt i kontrakten, herunder overvåge antallet af kollisioner (sammenstød mellem bygningsdele) og sammenhæng mellem bygningsdele i bygningsmodeller, tegninger, tilbudslister, D&V dokumentation mv. Sammenhængen skabes ved hjælp af klassifikation og typeidentifikation, som er målbare egenskaber i objektbaserede bygningsmodeller.

Modelafrapportering kort fortalt

Bygningsstyrelsens IKT-team anvender regelsæt i et regelbaseret kvalitetssikringsværktøj for at kontrollere overholdelse af IKT-krav på de enkelte byggeprojekter. Resultatet udtrækkes som en samlet rapport for projektet som en del af bygherregranskningen. Dette analysearbejde kaldes modelafrapportering. Nedenstående billede viser, hvordan regelsættet i praksis benyttes til at kontrollere, hvor mange bygningsdele som er blevet klassificeret iht. IKT-specifikationen.

3321 bygningsdele fordeler sig med 2859 klassificerede bygningsdele mod 462 ikke-klassificerede bygningsdele

Projektsammenligning

Modelafrapportering muliggør, at IKT-teamet kan analysere kvaliteten på tværs af Bygningsstyrelsens projektportefølje. Dette gøres ved, at rapporter for alle byggeprojekter samles i et 'dashboard', som gør det muligt at monitorere kvaliteten for ét projekt gennem forskellige faser eller på tværs af Bygningsstyrelsens projektportefølje. Sammenligning på tværs af projekterne bidrager til at adskille gode og dårlige projekter, og på den måde identificere projekter, som kræver ekstra bevågenhed.

Nedenfor vises et eksempel på omfanget af kollisioner på tværs af projektporteføljen. Eksemplet viser, at SAG2 har særligt mange kollisioner og derfor kan kvaliteten af den tværfaglige koordinering for denne sag umiddelbart betragtes som værende mere mangelfuld sammenlignet med de øvrige projekter.

Grafen er et eksempel på en sammenligning af antallet af kollisioner mellem forskellige projekter, og hvordan de fordeler sig efter kritikalitet.

Standardiseret kontrol af IKT-krav

Modelafrapporteringsværktøjet tager afsæt i Bygningsstyrelsens standardiserede IKT-krav, som fremgår af IKT-specifikationer for de enkelte projekter. Modelafrapporteringen forudsætter, at IKT-kravene er ens og målbare. Følgende er hidtil oplistet som målbart:

  • Total antal bygningsdele
  • Antal bygningsdele per fag
  • Antal kollisioner
  • Antal klassificerede rum
  • Antal klassificerede bygningsdele
  • Antal typeidentificerede bygningsdele (Type-ID)
  • Overblik over eksisterende bygningsdele.

På baggrund af de målbare IKT-krav har Bygningsstyrelsen udarbejdet regelsæt i det regelbaserede kvalitetssikringsværktøj, vi anvender. Regelsættene automatiserer kvalitetssikringen af bygningsmodeller i henhold til til kravene. Nedenstående illustration forklarer processen.

Trin 1, IKT-specifikation. Trin 2, granskning ved automatiseret kontrol. Trin 3, Sammenligning af projektets udvikling og med andre projekter. Trin 4, Output i form af afrapportering som dokumentation

Regelsættene anvendes på det enkelte byggeprojekt i forlængelse af bygherregranskningen, og indgår ved hver faseaflevering, hvor der afleveres objektbaserede bygningsmodeller. På den måde indsamles data parallelt med byggesagens forløb. Data sorteres og præsenteres i form af grafer og samles til en rapport, som bruges som bilag til bygherregranskningen.

Grafens blå søjle viser antallet af bygningsdele, som ikke kolliderer, og den røde søjle viser antallet af bygningsdele, som kolliderer med andre bygningsdele. Grafen viser, hvordan den blå søjle bliver større og den røde mindre, efterhånden som projektet går igennem de fire faser i grafen.

Ovenstående graf tager udgangspunkt i antallet af kollisioner på et byggeprojekt, og består af data indsamlet igennem fire faser. Faserne fremgår af X-aksen. Y-aksen indikerer, hvor mange procent af bygningsdelene, som kolliderer med andre bygningsdele. Den blå søjle repræsenterer antallet af bygningsdele, som ikke kolliderer, og den røde viser antallet af bygningsdele, som kolliderer med andre bygningsdele.

Ved brug af modelafrapporteringsværktøjet, kan vi vurdere projektets udvikling i forhold til konkrete krav, såvel som effektivisere kommunikationen til interne og eksterne samarbejdspartnere.

- Nadim Saboor, IKT-koordinator i Center for Byggeri

Gevinster ved brug af modelafrapportering

Modelafrapportering har det endelige formål, at sikre et udbedret grundlag for, at Bygningsstyrelsens målbare IKT-krav bliver opfyldt og er dermed med til at sikre bedre sporbarhed i projektmaterialet, højere kvalitet af de objektbaserede bygningsmodeller. Derudover sikrer modelafrapporteringsprojektet bedre og mere forståelig kommunikation omkring projektmaterialets kvalitet.

Bygningsstyrelsens gevinster ved brug af modelafrapportering

  • Effektiv ressourceforbrug i IKT-gruppen
  • Bedre kommunikation til projektledere & rådgivere
  • Sammenligning på tværs af byggeprojekter
  • Overblik over projekters udvikling igennem faserne
  • Mulighed for at stille sanktioner (acceptkriterier)
  • Viden om branchens udvikling
  • Overblik over samlet projektportefølje (ift. IKT-området).

Du kan finde Bygningsstyrelsens vejledning til modelafrapportering her.