Byggepipeline på over 3 milliarder kroner

30-01-2017

Bygningsstyrelsens pipeline med forventede udbud af byggeprojekter er opdateret og offentliggjort.

Bygningsstyrelsens byggepipeline med forventede byggeprojekter i EU-udbud er netop blevet opdateret og offentliggjort.

Byggepipelinen er vejledende og indeholder blandt andet overordnet information om de kommende byggerier og en oversigtlig tidsplan. Aktuelt indeholder pipelinen 21 kommende byggeprojekter med en samlet værdi på mere end 3,3 milliarder kr.

Bygningsstyrelsens oversigt over forventede udbud gør det lettere for entreprenører og andre at langtidsplanlægge tilbud på Bygningsstyrelsens byggeprojekter.