Erhvervsarkivet Aarhus, Smykkeskrinet

Den røde murstensfacade med høje, småsprossede vinduer i ejendommen til Erhvervsarkivet Aarhus

Erhvervsarkivet i Aarhus – også kendt som 'Smykkeskrinet' – huser, som kaldenavnet afslører, en række af 'skatte', som skænker stedet en høj kulturhistorisk værdi. Bygningen blev allerede i sin bygningstid anerkendt som særligt unik og blev i oktober 2018 kåret til Aarhus' 9. smukkeste bygning af Århus Stiftstidende.

Et teknologisk og arkitektonisk unikum

'Smykkeskrinet', der er beliggende på Vester Allé 12, blev opført i 1898-1902 som Statsbibliotek. Bygningen er tegnet og opført af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann, som også er manden bag blandt andet Aarhus Teater, Marselisborg, Aarhus Toldkammer og Københavns Politigård. I 1962 flyttede Statsbiblioteket, hvorefter Erhvervsarkivet i 1963 overtog den statsejede bygning. Arkivet havde til formål at indsamle og bevare væsentligt kildemateriale om dansk erhvervslivs udvikling og at gøre det tilgængeligt for forskning. Erhvervsarkivets opgaver blev i 2016 flyttet til Rigsarkivet i Viborg.

Ved åbningen i 1902 blev bygningen på Vester Allé anset som et af tidens mest moderne byggerier, blandt andet grundet et meget avanceret og fremsynet system til naturlig ventilation. Også udsmykningen, som delvist blev udført i samarbejde med billedkunstner Karl Hansen Reistrup, er ganske særlig. Bygningens indre er blevet kaldt et nationalromantisk skatkammer. Bygning, forareal med mure og indkørsel samt læsesalens nagelfaste inventar og lysekroner har været fredet siden 1988.

Den store lysekrone er tændt i biblioteksrummet med store hvælvinger i loftet fuldt ornamenteret af stuk, samt høje reoler i mørkt træ fulde af gamle bøger.

Skrin, søjler og symbolik

Erhvervsarkivet er, som flere af Kampmanns bygninger, inspireret af arkitektens associationer. Bygningen har en lav og indbydende facade med en næsten renæssanceagtig, rigt dekoreret indgangsportal samt høje vinduer, der opdeler bygningen, som var det en søjlerække. På afstand henleder arkivet derfor tankerne på både skrinet, der lukker sig om sine skatte, men også templet Partheon på Akropolis. Arkitekturen gemmer også på andre symboler såsom en tagkant kronet med cementstøbte ugler, stablede bogruller under tagets udhæng og assyriske løver som indgangens bevogtere. De overdådige udsmykninger på facade, stuk og glasmosaikker har en høj bevaringsværdi. En fortælling om havet i entreen, engen med planter og insekter i læsesalen og oplistningen af datidens store forfattere er en vigtig del af bygningens historie. Det er ikke uden grund, at huset betragtes som et betydeligt værk i dansk arkitektur.

""

Originalitet i højsædet i ombygning

Bygningen på Vester Allé er i dag en del af Retten i Aarhus, og er efter en ombygning nu indrettet med retssale, mødelokaler og kontorer til Skifte- og Fogedretten. Fordi det tidligere erhvervsarkiv er fredet, har ombygningsprojektet været meget forpligtende; der er store arkitektoniske værdier, der skal bevares, og nye lag skal leve op til både skønhed, originalitet, holdbarhed og brugbarhed i det originale 'skrin'. I detaljeringen af de nye tilføjelser er der taget udgangspunkt i en moderne fortolkning af den oprindelige skønhed. Originaliteten er sikret ved, at oprindelige rumstrukturer, overflader og materialer er blevet bevaret og synliggjort, og at skæmmende senere tilføjelser er blevet fjernet.

Du kan læse om den nænsomme og krævende ombygning af erhvervsarkivet i Aarhus i projektgalleriet