Retten i Aarhus, ombygning af Erhvervsarkivet

Ombygning Afsluttet Statsbyggeri Kontorbyggeri

Ejendommen er efter en nænsom ombygning indrettet til brug for Skifte- og Fogedretten.

Retten i Aarhus, Erhvervsarkivet

Fakta

Bygherre Bygningsstyrelsen
Kunde Domstolsstyrelsen
Bruger Retten i Aarhus
Totalrådgiver H+Arkitekter A/S, Rønnow Arkitekter A/S, Tækker Rådgivende Ingeniører A/S
Hovedentreprenør Enemærke & Petersen A/S
Budget 83,2 mio. kr.
Areal 3.600 m2
I brug 2021

 

Erhvervsarkivet, der har været lejer i bygningen siden 1963, er fraflyttet bygningen. Ejendommen har gennemgået en stor ombygning og renovering, og er nu indrettet som en moderne retsbygning og arbejdsplads for Skifte- og Fogedretten.

Bygningens rumstruktur er gennemgående respekteret i den nye rumfordeling. Ejendommen er nu indrettet med to retssale og mødelokaler på 1. sal. Stueetagen rummer både møde- og kontorlokaler. Læsesalen, som er et meget markant arkitektonisk rum med særdeles fine udsmykninger, er bygningens omdrejningspunkt. Den fungerer som ventesal og samlings- og fordelingspunkt af Rettens publikumsorienterede funktioner. Grundet retssikkerhed skal publikum igennem et indscanningsområde, hvorfor de ikke kan gå direkte ind i den store ventesal. Dette har man kompenseret for ved at montere en glasdør fra indgangsrummet ind til ventesalen, hvorved man har indkig når, man kommer ind ad hoveddøren. Under forpladsen er der etableret kantine og tunnelforbindelse til Tinghuset, Vester Allé 10, hvor Retten har haft til huse siden 1906.

Der har været stort fokus på at sikre et godt indeklima for de ansatte i Retten. Der er blandt andet etableret balanceret mekanisk ventilation i alle rum med fast ophold og i flere zoner ligeledes mekanisk køling. Til føringer har man benyttet bygningens eksisterende skakte, reoler mm. På samme måde har man benyttet reoler og lign. til indbygning af akustikpaneler.

Fredning stiller krav

Hovedbygningen kaldet 'Smykkeskrinet' er tegnet og opført af Hack Kampmann i 1898-1902 som domicil for Statsbiblioteket i Aarhus, og betragtes som et betydeligt værk i dansk arkitektur. Bygningen, forareal med mure og indkørsel samt læsesalens nagelfaste inventar og lysekroner er fredet.

At restaurere et ”smykkeskrin” er forpligtende. Værdierne skal bevares, og nye lag skal leve op til den skønhed, originalitet, holdbarhed og brugbarhed, der ligger i det originale ”skrin”. Tiltag må ikke kompromittere de bærende bevaringsværdier og deres indbyrdes hierarki. Karakteren af æstetiske og arkitektoniske tiltag og materialevalg skal forstærke og fremdrage de eksisterende kvaliteter i den fremtidige løsning. Da bygningen er fredet, er projektet godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen.

Detaljeringen af de nye tilføjelser til bygningen tager udgangspunkt i en moderne fortolkning af arkitekturen. Originaliteten er sikret ved, at så mange oprindelige rumstrukturer, overflader og materialer samt møblementet i læsesalen er bevaret. Skæmmende bygningsdele og interiør, der er tilføjet senere, er fjernet for at understrege de oprindelige bygningsværdier og den originale arkitektur.

Skønheden sikres ved, at de tilføjede bygningsdele – nyt fast inventar, perforerede/dekorerede overflader, døre, forsatsvinduer mm - er velproportionerede og har en høj materiale- og byggeteknisk kvalitet. Tilføjelserne fremstår klare og entydige i behørig respekt for det eksisterende, så der ikke for eftertiden hersker tvivl om, hvad der er oprindeligt, og hvad der er nyt. På den måde vil bygningen leve videre som tidssvarende retsbygning og kulturel seværdighed med stor fortælleværdi.

I videoen nedenfor kan du høre lidt mere om den håndværksmæssige kreativitet og kvalitet, som ombygningen har krævet.

Håndværksmæssige udfordringer

Et projekt som dette byder på mange håndværksmæssige udfordringer. Her er eksempler på nogle af de udfordringer og løsninger:

  • De eksisterende terrazzogulve, som flere steder var dækket af linoleum, er blevet renoveret. Renoveringen blev udfordret af, at ejendommen flere steder har sat sig. Gulvene er med årene blevet meget "skruke". Derudover har det ikke været muligt at skaffe den rødlige sten, som er i flere af gulvene, da bruddet er lukket for flere år siden. Der har været udført mange forsøg med forskellige stenblandinger, før man var helt tilfreds med både stenstørrelse, farve og sammensætning.
  • De fredede lysekroner i læseslaen er blevet renoveret. De blev skilt ad, vasket og pudset op. Lampefatningerne er blevet udskiftet, og lyskilderner er nu med LED. Der er snoet guldkapler sammen inspireret af, hvordan de oprindelige ledninger så ud.
  • De fredede jernvinduer med smukke rosenknopper er nænsomt blevet renoveret. Der er fjernet rust og udskiftet gennemtærede profiler m.m. Ruder med større skår eller revner er udskiftet. De er blevet kittet og efterfølgende malet både indvendig og udvendigt. For at sikre et godt indeklima og reducere energiforbruget er alle vinduer monteret en forsatsramme. Det har i sig selv været en udfordring at finde forstatsramme,r som er tilpasset de flotte vinduer. Forsatsrammerne har fået en mørtelfuge, som man gjorde i "gamle dage". Mellem de to glas har vinduerne mod øst, syd og vest fået monteret en solafskærmning i form af et rullegardin, som er diskret integreret.
  • Udvendigt har fuger i dårllig stand fået en omfugning. Man har benyttet samme fugemetode som i "gamle dage", hvilket er et noget mere langsommeligt arbejde i forhold til, hvorledes det gøres på almindelig vis i dag.
  • Ejendommen har i hver gavl seks altandøre og små altaner. Altanerne er gennemgået for rust mmm. og er blevet malet. Altandørene er ligeledes blevet snedkermæssigt gennemgået, fået nye tætningslister og oliering.To af de oprindelige altandøre var af ukendte årsager erstattet af træplader. Med afsæt i de oprindelige 10 altandøre er der lavet to nye døre. Man var så heldig at finde to små blyindfattede vinduer, som passede perfekt til altandørene.
  • Eksisterende gulvriste er bevaret. Hvor det har været muligt, er de blevet bevaret som åbne riste, dog med en ny omgang maling. Deruodver er der tilføjet en diskret underforstærkning, idet man i selve udførelsesfasen opdagede, at de gamle ristes bæreevne igennem årene er blevet svækket og ikke levede op til acceptable udfaldskrav. Hvor ristene ikke har kunne være åbne, er de blevet støbt ud og fået en coating, så man stadig kan se ristene i gulvene og dermed bevare den del af historien, som fortæller, hvor der har stået arkivreoler.  
  • De eksisterende døre er fredet og er derfor blevet bibeholdt. For at forbedre lydisoleringen, er der på døre mod mødelokaler og retssalene pålimet en jernplade. Alle døre er gennemgået snedkermæssigt, har fået olie og flere døre har fået monteret ADK. Det vil sige adgangskontrol, hvor man skal bruge et kort eller en brik for at kunne låse sig ind. Det har bl.a. været en stor udfordring at få nye låsekasser til at passe ind i dørene samt genanvende eksisterende delfin- og trægreb. Foruden de nye døre er der blevet tilført en række nye snedkerfyldningsdøre, som er tilpasset den eksisterende bygning.