Da ansøgningsfristen for at modtage erstatning for minkproduktion udløb, havde Fødevarestyrelsen modtaget 1229 ansøgninger. Det er derfor det antal sager, som Bygningsstyrelsen forventer at få overdraget til nedrivning. Bemærk en sag kan omhandle flere adresser.

Minkavleren kan dog i forbindelse med erstatningsudmålingen vælge at undtage bygninger og andre anlæg fra nedrivning, og derfor kan både antallet af farme og omfanget af nedrivning på den enkelte farm ændre sig i forhold til Bygningsstyrelsens estimater.

Nedrivningsprocessen er fordelt i fire faser. I fase 1 får Bygningsstyrelsen sagen overdraget. Bygningsstyrelsen starter med at gennemgå afgørelsen, der er første skridt i at få overblik over nedrivningsopgaven på den enkelte farm.

I fase 2 går miljørådgiverne i gang med at undersøge farmen i forhold til mængder og typer af byggematerialer, miljøfarlige stoffer, installationer med mere. 

I fase 3 bruger Bygningsstyrelsen materialet fra miljørådgiveren, når Bygningsstyrelsen indhenter tilbud på nedrivning hos entreprenørerne. Ved behov kan der suppleres med besigtigelser. 

I fase 4 går nedrivningen af puljen i gang. Det er nedrivningsentreprenørerne, der bestemmer rækkefølgen af farme i puljen, så brugen af mandskab og maskiner bliver så effektiv som mulig.   

Bygningsstyrelsen registrerer en nedrivning som færdig, når nedrivningen er afsluttet, der er gennemført pladsaflevering, og byggepladsen i form af skurvogne og affaldscontainere er fjernet på farmen.

Nedrivningsentreprenørerne fremsender i den efterfølgende periode de sidste affaldsopgørelser og afregninger. Der er derfor forskel på det antal farme, som er registreret som færdige, versus det antal farme, hvor Bygningsstyrelsen har modtaget slutopgørelser. 

Læs mere om nedrivningsprocessen

Kopenhagen Fur har vurderet, at minkerhvervets produktionsanlæg løber op i ca. 8 millioner kvadratmeter bebygget areal.

Der er stor forskel på farmene. Det gælder både farmenes størrelse, alder, kompleksiteten af bygningskonstruktionerne og ikke mindst hvilke materialer, der er anvendt.

Bygningsstyrelsen forventer, at der på en del farme vil være asbest, PCB, tungmetaller samt andre miljøfarlige stoffer, der skal håndteres og bortskaffes forsvarligt.

Bygningsstyrelsen er derfor i tæt dialog med kommuner og regioner omkring deponi og affaldshåndtering.

Det er en del af de indgåede rammeaftaler på nedrivning, at så meget som mulig fra nedrivningen enten skal genbruges eller genanvendes.

Bygningsstyrelsen har i 2022 på baggrund af informationer fra Kopenhagen Fur om minkerhvervets samlede produktionskapacitet i kvadratmeter (opgjort ud fra antal avlstæver) givet et indledende skøn på 3,7 mia. kr. (2022-priser) for nedrivning af minkerhvervets produktionsanlæg. 

Skønnet på anlægsbevillingen er fremkommet ved at benytte den økonomiske beregningsmetode 'trepunktsestimering'. Her deler man et projekt op i mindre, mere overskuelige dele, indtil det er håndterbart at lave et økonomisk estimat for hver underaktivitet. Herefter anslår man for hver underaktivitet både en optimistisk, pessimistisk og en realistisk udgift. Dernæst udregnes et vægtet gennemsnit, hvor det realistiske estimat vægtes højest.

Når Bygningsstyrelsen understreger, at skønnet på 3,7 mia. kr. er behæftet med usikkerhed, skyldes det, at der i nedrivningsopgaven er en lang række ubekendte, som Bygningsstyrelsen ikke kan påvirke eller kender omfanget af, før nedrivningen er gennemført.

Usikkerheden i det økonomiske overslag stammer bl.a. fra, at minkavleren i forbindelse med erstatningsudmålingen kan vælge at udtage bygninger og andre anlæg fra nedrivning, og derfor kan både antallet af farme og omfanget af nedrivning på den enkelte farm ændre sig i forhold til Bygningsstyrelsens estimater.

Der er også meget stor variation i minkfarmene, både i forhold til farmenes størrelse, alder, mængde og type af miljøfarlige stoffer, kompleksiteten af bygningskonstruktionerne og ikke mindst hvilke materialer, der er anvendt. Derudover er der stor usikkerhed forbundet med, hvor meget jord og affald, der skal bortskaffes og evt. erstattes med ny jord på de enkelte farme.

Tilsvarende ændres priserne for både nedrivning og bortskaffelse over tid afhængigt af makro-økonomiske og markedsspecifikke forhold. Samlet set har disse forhold stor indflydelse på omkostningerne både i forhold til de faktiske håndværksmæssige arbejder samt for bortskaffelse af materialerne og dermed for de samlede omkostninger. 

Bygningsstyrelsen har pr. 18-06-2025 haft omkostninger på ca. 181 mio kr. (afrundet til hele mio) til nedrivningsentreprenørernes arbejde med at fjerne minkerhvervets produktionsanlæg.

Beløbet er afrundet til hele mio. kr. og dækker entrepriseudgifterne for nedrivning af de første 104 farme, hvor der er udarbejdet slutopgørelse.

På de resterende afsluttede farme afventer Bygningsstyrelsen at modtage de sidste opgørelser med tilhørende afregning fra nedrivningsentreprenørerne.

Der er pr. 18-06-2025 realiseret 9592 ton affald til deponi i form af tagplader, hegn, facader mv, der indeholder asbest, samt 9762 ton asbestholdig jord til deponi fra de første 104 nedrivninger, hvor Bygningsstyrelsen har modtaget de endelige affaldsopgørelser over mængder fra nedrivningsentreprenørerne.

På baggrund af de gennemførte nedrivninger kan Bygningsstyrelsen oplyse, at der typisk er tale om asbestholdige materialer fra tage og tagkonstruktioner samt hegn.

Hertil kommer asbestholdig jord, der typisk forekommer i forbindelse med ældre eternithegn, der er opsat omkring farmens produktionsanlæg, samt i interne veje og stier, hvis der er anvendt ældre eternitplader som vejfyld.

Kilde: Danmarks Statistik 

Hvordan fordeler minkfarmene sig geografisk?

Danmarks Statistik har udarbejdet følgende kort, der illustrerer fordelingen af minkfarme i Danmark i 2019.

Bemærk at Danmarks Statistiks opgørelse er udarbejdet, inden minkavlerne kunne søge erstatning.

Der kan derfor være afvigelser mellem rådata fra Danmarks Statistik og de konkrete minkfarme, som Bygningsstyrelsen får overdraget til nedrivning. 

Besøg Danmarks Statistiks faktaside om minkbranchen i Danmark