Da ansøgningsfristen for at modtage erstatning for minkproduktion udløb, havde Fødevarestyrelsen modtaget 1229 ansøgninger. Det er derfor det antal sager, som Bygningsstyrelsen forventer at få overdraget til nedrivning. Bemærk en sag kan omhandle flere adresser.

Minkavleren kan dog i forbindelse med erstatningsudmålingen vælge at undtage bygninger og andre anlæg fra nedrivning, og derfor kan både antallet af farme og omfanget af nedrivning på den enkelte farm ændre sig i forhold til Bygningsstyrelsens estimater.

Nedrivningsprocessen er fordelt i fire faser. I fase 1 får Bygningsstyrelsen sagen overdraget. Bygningsstyrelsen starter med at gennemgå afgørelsen, der er første skridt i at få overblik over nedrivningsopgaven på den enkelte farm.

I fase 2 går miljørådgiverne i gang med at undersøge farmen i forhold til mængder og typer af byggematerialer, miljøfarlige stoffer, installationer med mere. 

I fase 3 bruger Bygningsstyrelsen materialet fra miljørådgiveren, når Bygningsstyrelsen indhenter tilbud på nedrivning hos entreprenørerne. Ved behov kan der suppleres med besigtigelser. 

I fase 4 går nedrivningen af puljen i gang. Det er nedrivningsentreprenørerne, der bestemmer rækkefølgen af farme i puljen, så brugen af mandskab og maskiner bliver så effektiv som mulig.   

Læs mere om nedrivningsprocessen

Kopenhagen Fur har vurderet, at minkerhvervets produktionsanlæg løber op i ca. 8 millioner kvadratmeter bebygget areal.

Der er stor forskel på farmene. Det gælder både farmenes størrelse, alder, kompleksiteten af bygningskonstruktionerne og ikke mindst hvilke materialer, der er anvendt.

Bygningsstyrelsen forventer, at der på en del farme vil være asbest, PCB, tungmetaller samt andre miljøfarlige stoffer, der skal håndteres og bortskaffes forsvarligt.

Bygningsstyrelsen er derfor i tæt dialog med kommuner og regioner omkring deponi og affaldshåndtering.

Det er en del af de indgåede rammeaftaler på nedrivning, at så meget som mulig fra nedrivningen enten skal genbruges eller genanvendes.

Bygningsstyrelsen har på baggrund af en indledende screening vurderet, at ca. 15% af farmene ligger tæt på kultur- eller naturværdier. Det kan betyde, at der skal søges ekstra tilladelser til nedrivningen, som kan have betydning for tidshorisonten for den konkrete nedrivning.

Det er primært placeringer tæt på gravhøje, beskyttede sten- og jorddiger, Natura2000- samt §3-områder, hvor der kan være truede dyre- og plantearter, der kan påvirke, hvornår nedrivningen på den enkelte farm må gennemføres.

Bygningsstyrelsen screener alle farme ved overdragelse, så relevante problematikker på den enkelte farm bliver identificeret så tidligt som muligt i forløbet, og så Bygningsstyrelsen kan påbegynde arbejdet med at indhente de tilhørende tilladelser så tidligt som muligt i forløbet. Der vil dog være farme, hvor f.eks. truede dyrearter først bliver identificeret, når nedrivningen er gået i gang.

Kilde: Danmarks Statistik 

Hvordan fordeler minkfarmene sig geografisk?

Danmarks Statistik har udarbejdet følgende kort, der illustrerer fordelingen af minkfarme i Danmark i 2019.

Bemærk at Danmarks Statistiks opgørelse er udarbejdet, inden minkavlerne kunne søge erstatning.

Der kan derfor være afvigelser mellem rådata fra Danmarks Statistik og de konkrete minkfarme, som Bygningsstyrelsen får overdraget til nedrivning. 

Besøg Danmarks Statistiks faktaside om minkbranchen i Danmark