Bygningsstyrelsen er nu nået til toppen i byggeriet af Københavns Universitets nye forskertårn på Nørrebro, Mærsk Bygningen.
Universitetet, Nørrebro og København får her et nyt, 75 meter højt vartegn. Bygningen bliver imponerende, og når den står klar næste år, vil forskere og studerende, forhåbentlig blive inspireret til mindst lige så imponerende forskningsresultater. Den 5. februar er der rejsegilde, byggeriets og håndværkernes traditionelle fest, som markerer, at man er nået toppen.
De nye beboere i bygningen bliver studerende og forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. De skal udføre frontforskning inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi. Forskning som med meget høj sandsynlighed vil komme alle andre danskere til gavn. Måske endda resten af verden.
Det er Bygningsstyrelsen, der opfører Mærsk Bygningen med hjælp fra en flot donation fra A.P. Møller Fonden på ca. halvdelen af de godt 1,5 mia. kr. byggeriet kommer til at koste. Projektet er en del af Copenhagen Science City, som har til formål at udvikle hele området omkring Nørre Campus og tiltrække virksomheder til området.
Hos Bygningsstyrelsens er der glæde over, at man kan være med til at skabe moderne forsknings- og undervisningsfaciliteter, så Københavns Universitet fortsat kan tiltrække og fastholde de bedste forskere og studerende i en hård international konkurrence.
Ikke kun højden er markant, også bygningens udformning og beklædning er unik. Mærsk Bygningen har facader i syv retninger, alle med forskellig orientering i forhold til solen. Derfor bliver bygningen forsynet med bevægelige facadeelementer af kobber, som drejer i løbet af dagen, i forhold til lysindfaldet. Således sikres det optimale indeklima, og samtidig giver det frit udsyn over byens tage, når ikke facadeelementerne skærmer for solens opvarmning af bygningen.
Det er lykkedes arkitektfirmaet C.F. Møller at halvere energiforbruget ved bl.a. at benytte solceller på taget, isolering med bevægelige facadeelementer, voluminøse ventilationskanaler og etablering af fjernkøling. På de nederste tage af den stjerneformede bygning, der udgør tårnets base, bliver der etableret grønne tage, som skal suge regnvand til sig og hindre overbelastning af nedløbsrør og kloaker. Overskydende regnvand skal opsamles i regnvandstanke under bygningen og bruges til toiletskyl på de nederste etager og vanding af parken omkring tårnet.
Bygningen lever op til Lavenergiklasse 2015 og vil have ca. det halve energiforbrug i forhold til det eksisterende Panum.
Der er inviteret ca. 600 håndværkere og samarbejdspartnere til rejsegildet.
Forskertårnet til Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelig Fakultet bliver en markant bygning i det københavnske bybillede og skal danne rammerne om forskning i verdensklasse.