Mærsk Tårnet i København er indviet
Under overværelse af H.M. Dronningen blev det nye Mærsk Tårn i går indviet. Byggeriet har taget 6 år og er Bygningsstyrelsens hidtil største. Byggeriet er muliggjort af en særbevilling fra Folketinget til moderne laboratorier på de danske universiteter og en generøs donation fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Det 42.700 kvadratmeter store og 75 meter høje Mærsk Tårn blev i går officielt indviet. Indvielsen havde deltagelse af H.M. Dronningen, repræsentanter fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, regeringen ved uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og bygningsminister Ole Birk Olesen, arkitektfirmaet C.F. Møller, Bygningsstyrelsen, Københavns Universitet og en lang række øvrige gæster.
Bygningsstyrelsen er bygherre på byggeriet og ejer Mærsk Tårnet på statens vegne. Direktør for Bygningsstyrelsen Gyrithe Saltorp siger:
"Indvielsen af Mærsk Tårnet er en stor dag for Bygningsstyrelsen. Vi står ved vejs ende af et af vores største byggeprojekter til dato, og snart kan forskere og studerende flytte ind i tårnet og de tilknyttede basebygninger. Byggeriet har taget 6 år siden den internationale projektkonkurrence i 2010. Byggepladsen blev etableret i 2012, og det rå betonhus og facaden blev opført i hhv. 2013 og 2014. Bygningen er opført i lavenergiklasse 2015 og er fyldt med moderne teknik til både el, vand, varme og ventilation samt til at facilitere de mange laboratorier i bygningen. Vi glæder os til at overdrage bygningen til Københavns Universitet, så de mange forskere og studerende kan få glæde af de nye, fantastiske rammer".
Det markante kobbertårn bliver med sin nyskabende arkitektur og moderne faciliteter et vigtigt omdrejningspunkt for dansk sundhedsforskning i international klasse og giver med sine moderne undervisningsfaciliteter nyt liv til rammerne for de studerende. Bygningsstyrelsen er tilsvarende i gang med både at renovere og bygge nye laboratoriefaciliteter til de øvrige danske universiteter på baggrund af Folketingets særbevilling til moderne laboratorier.
Foto: Adam Mørk
En bygning, der favner alle sider af forskning
En vigtig tanke bag Mærsk Tårnets arkitektur har været at give forskerne og de studerende det bedst mulige afsæt for at skabe og tilegne sig ny viden. Fokus har været på åbne rammer, der opfordrer til tværfagligt samarbejde og dialog. I bygningens kerne rummer alle etagerne derfor et såkaldt forskertorv, der fungerer som socialt samlingssted, hvor faggrupper kan mødes og udveksle ideer. En andet vigtigt mål har været at skabe topmoderne laboratoriefaciliteter, så forskningen kan tage afsæt i de nyeste teknologier og mest avancerede løsninger.
Størstedelen af etagene rummer avanceret forskning, og bygningen er derfor konstrueret, så den er fuldstændig stabil. Bygningens kerne er støbt på stedet, så byens vibrationer ikke kommer til at påvirke forskningen på etagerne. Bygningen er samtidig en af Danmarks mest energieffektive laboratoriebygninger, hvor der bl.a. er klimavenlig fjernkøling.
"Mærsk Tårnets åbne sammenhæng mellem etagerne bryder med traditionelt laboratorie-layout, der typisk er begrænset til horisontale planløsninger og indfrier dermed morgendagens måde at sammensætte forskning på. Den primære ledetråd har dermed været skabelsen af et grænseløst, fleksibelt og på en gang stimulerende forskerfællesskab på tværs af institutter, afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Samtidig med at vi med arkitekturen udadtil har stræbt efter at skabe et bæredygtigt landmark i dialog med byen og universitet på en ny og åben måde” siger Mads Mandrup Hansen, partner og arkitekt hos C.F. Møller.
Fakta om Mærsk Tårnet
- Bygningskomplekset er på 42.700 kvadratmeter og er med sinde 15 etager 75 meter højt.
- Bygningen har cykelparkeringspladser til 2.350 cykler. 950 i tørvejr i kælderen og 1.400 i campusparken.
- I bygningen er der tre nye, topmoderne auditorier, der giver de studerende de bedste rammer.
- I det største auditorium er der er 504 pladser.
- En vindeltrappe placeret centralt i kontorområdet på tårnniveauerne fra niveau 2 til 14 opfordrer til at forskerteams mødes.
- På tværs af campusparken zigzagger stien ”den gode omvej” sig.
- Gangstien tager dig op i 2. sals højde og er 300 meter lang.
- Der er anvendt 70.000 tons beton til at støbe råhuset in-situ, dvs. på stedet, samt over 4.000 tons ameringsjern og konstruktionsstål til råhuset.
- Tonning Rasmussens originale vægmaleri på Panum er blevet bevaret og har nu fået en belyst og fremhævet plads i den del af det nye foyerområde, hvor nyt og gammelt mødes.
- I alt er der anvendt 10.000 liter maling til Mærsk Tårnet, samt 310.000 egetræsstave til trægulvene i basebygningerne og tårnet.
- Der er over 11.000 lamper, 2,6 km. elkabler, 1.300 indvendige døre, og hver andet time udskiftes en luftmængde, der svarer til Wembley Stadiums. Det er mere end 100 mere end i almindelige offentlige bygninger.
- Under forpladsen mod Blegdamsvej kan der opsamles 5 mio. liter regnvand. Det betyder, at Mærsk Tårnet kan beholde regnvandet på egen grund, så det ikke belaster byens kloaksystemer, når der kommer ekstreme regnskyl.
- Regnvandet fra tårnet renses i en faskine vha. rensningsfilter og ledes herefter til offentligt anlæg. Det regnvand, der herudover bliver opsamlet, genbruges bl.a. til vanding af parken.
- Bygningen overholder energikravene i BR15, og energiforbruget er cirka halvt så stort som i tilsvarende laboratoriebyggerier.
- Under bygningen er der to etager kælder, som udover cykelkælder indeholder teknik. Her finder man et avanceret ventilationsanlæg, der bl.a. sikrer nedkøling af laboratorier og komfort i resten af bygningen.
Mærsk Bygningen er tegnet af C. F. Møller og opført med støtte fra A.P. Møller Fonden. Bygningsstyrelsen er bygherre og ejer bygningen på statens vegne. Totalrådgiver: C. F. Møller. Underrådgivere: Rambøll og SLA. Mens H+Arkitekter har varetaget byggeledelsen med EKJ som underrådgiver. I alt har mere end 25 entreprenører og håndværksvirksomheder m.fl. bidraget til byggeriet.
Bygningsstyrelsen vil gerne takke samarbejdspartnerne for samarbejdet gennem hele byggeriet.
Foto: Adam Mørk