Effektiv køling på Aarhus Universitet

Hidtil har Science and Technology på Aarhus Universitet haft flere lokale køleanlæg til laboratorier og teknisk udstyr. Mange af anlæggene er af ældre dato og anvender kølemidler, som om få år ikke længere må anvendes. Behovet for køling af de fintfølende instrumenter og for præcis regulering af temperaturen i laboratorier stiger samtidig markant i disse år. Det er blandt andet vigtigt, at fejl og driftsafbrydelser på det enkelte anlæg ikke ødelægger værdifuld forskning.

Derfor er Bygningsstyrelsen i tæt samarbejde med Aarhus Universitet ved at etablere en såkaldt kølering mellem de teknisk tunge bygninger på universitetet.

Projektleder i Bygningsstyrelsen, Tina Krøgh Jeppesen, forklarer: "Køleringen opbygges efter de samme principper som et fjernvarmesystem. Dog med den væsentlige forskel, at energiproduktionen sker decentralt tæt på de forbrugende bygningskomplekser. Det ringformede rørsystem placeres så dybt i jorden, at isolering ikke er nødvendig. Kølingen leveres fra de mest energieffektive eksisterende køleanlæg, som kobles på køleringen. Dermed kan kølingskapaciteten i de enkelte, tilkoblede køleanlæg udnyttes bedre på tværs. Det skaber en stabil køling, en mere økonomisk drift og en høj forsyningssikkerhed. Ikke mindst under spidsbelastninger ved et højt aktivitetsniveau om sommeren."

Køleringen etableres i fem etaper frem til oktober i år på initiativ og idé fra Science and Technology på Aarhus Universitet, hvor bygningschef Bent Lorenzen fortæller: "I forbindelse med, at Bygningsstyrelsen har iværksat en større renovering af Aarhus Universitets teknisk tunge laboratoriebygninger, skulle mange af vores ældre køleanlæg udskiftes. Mange af anlæggene havde en dårlig driftsøkonomi, anvendte kølemidler som skulle udfases inden for en relativt kort årrække og anlæggene kunne ikke dække behovene i de nyrenoverede bygninger. I samarbejde med Bygningsstyrelsen foretog vi derfor en totaløkonomisk analyse af at etablere en kølering, som kunne forsyne de teknisk tunge bygninger med køl og sikre en bedre forsyningssikkerhed."

Ved at koble alle Science and Technologys køleanlæg og frikøleanlæg til en enkelt samlet forsyning i form af en kølering er der mulighed for at sikre, at nedbrud på enkelte anlæg ikke får konsekvenser for enkelte bygninger eller brugere. Køleringen giver derfor også en meget stor driftsbesparelse i form af lavere energiforbrug, reducerede udgifter til service og betyder, at det ikke bliver nødvendigt at udbygge kapaciteten. Der er tale om en stor investering, som vil komme universitetet til gavn mange år frem. Køleringen kan udbygges og kan komme til at omfatte flere bygninger, når behovet opstår.

Det samlede budget er ca. 40 mio. kr. Anlægs- og ledningsentreprisen gennemføres af Arkil A/S, køle- og styringsentreprisen af Johnson Controls Denmark A/S, mens Poul Pedersen A/S har murerentreprisen og Schneider Electric Danmark A/S står for tilpasning af det eksisterende CTS-anlæg.