SDU, Bygning 44

Undervisningsbygning for ingeniørstuderende, opført på 14 måneder i totalentreprise.

Fakta

Bygherre Bygningsstyrelsen
Bruger Syddansk Universitet
Bygherrerådgiver Arkitema K/S
Rådgiver CUBO Arkitekter og Rambøll
Budget 130 mio. kr.
Areal 10.000 m2
I brug 2015

 

Bygningen til Syddansk Universitet er udført som et pilotprojekt med "performance test". Dette har betydet, at bygningen under byggeriet er blevet kontrolleret for, at energiforbrug, ventilationsmængder m.m. er som påkrævet i projektmaterialet.

Bygningen bestod testen med bravour og blev afleveret den 30. oktober 2015 af totalentreprenøren og ibrugtaget af Syddansk Universitet den 2. november 2015. Der har siden ibrugtagningen været registreret en enkelt mangel.

I bygningen er der farvede mønstre på glasadskillende vægge samt bemalede betonvægge og udført af kunstneren Lise Nørholm.

Ved hovedtrappen er der udført plantevæg til at sørge for et godt indeklima.