Procesenergi defineres som energi til de særlige processer, som kræves i f.eks. et laboratorium. Eksempler på dette er energi til stinkskabe, ventilation, køleinstallationer, varmeskabe og andet udstyr. Bygningsstyrelsen har som led i arbejdet med energirenoveringsstrategien udarbejdet en analyse af potentialet for reduktion af procesenergiforbruget. Rapporten viser at el-procesenergien udgør ca. halvdelen af det samlede elforbrug i laboratoriebygninger.
Regeringen har afsat en pulje på samlet 6 mia. kr. til et teknologisk løft af universiteternes laboratorier og laboratorieudstyr i finanslovsaftalen fra 2010 om fordelingen af globaliseringsreserven. Bygningsstyrelsen udmønter denne pulje og har derfor siden 2010 arbejdet systematisk på at sikre, at alle landets universitetslaboratorier får et teknologisk løft, så de lever op til moderne forskningsstandarder. Netop fordi procesenergiforbruget er så stort på laboratorierne, har Bygningsstyrelsen haft særlig fokus på at højne kravene til energieffektivitet og udvikle nye løsninger, der reducerer energiforbruget.
Stinkskabe er udsugningsanlæg, som har et energiforbrug svarende til et parcelhus, og som derfor er helt centrale i indsatsen for at reducere universiteternes procesenergiforbrug. Bygningsstyrelsen har sat en ny standard for stinkskabe, som giver mulighed for at reducere energiforbruget med op til 40 pct. sammenlignet med dem, der var på markedet. Udskiftning af samtlige stinkskabe vil betyde en forventet besparelse på 3-4 mio. kr. årligt.
Op mod 40 pct. af energiforbruget i laboratorierne kommer fra ventilationsanlæg, og det er derfor et andet område, som er helt centralt at sætte ind på for at reducere universiteternes energiforbrug. Bygningsstyrelsen arbejder på at udbrede ringventilation og andre nye og mere energieffektive typer af ventilation.
