Bygningsstyrelsen har udviklet en performancetest af de tekniske installationer i byggerier. Performancetesten bliver nu indført i alle styrelsens byggesager for at skabe bedre kvalitet og sikre overholdelse af det forventede energiforbrug. Ambitionen er også, at branchen og andre bygherrer vil tage den nye metode til sig.
Både nybyggerier og renoveringer bliver for ofte afleveret med alvorlige fejl i de tekniske installationer. Det fører til et faktisk energiforbrug, der ligger væsentligt højere end de krav, der bliver stillet af bygherren og som er forudsat i projekteringen af byggeriet. Denne problematik vil Bygningsstyrelsen løse med en nyudviklet performancetest, der tester energiforbruget i de tekniske installationer.
"Performancetesten er så stærk, at vi har valgt at tage den med i alle nye udbud og i størst mulig udstrækning bruger vi den også i igangværende byggeprojekter. Vi ser et stort potentiale i den, både i forhold til kvalitetssikring af de tekniske installationer, men i høj grad også i forhold til den danske byggebranche, som vi håber, tager den til sig på længere sigt med det formål at sikre bedre byggerier fra starten" udtaler projektdirektør Jan Quitzau Rasmussen.
Ved en traditionel aflevering af et byggeprojekt er mangelgennemgangen ofte baseret på en visuel gennemgang. De tekniske installationer, der ligger skjult i en bygning, falder derfor uden for gennemgangen. Brugen af performancetesten retter op på dette ved at teste energiforbruget i de tekniske installationer. Udover faktiske tests ved aflevering vil performancetesten også skabe en bedre sammenhæng i de forskellige faser af et byggeprojekt, fordi kravene fra bygherre bliver klarere formuleret og mere gennemsigtige.
Når man skal identificere årsagerne til, at en bygning bruger mere energi end forudsat, ender man tit i en drøftelse af, om det er brugernes adfærd eller bygningens performance, der er årsagen. En af performancetestens klare styrker er, at den adskiller brugen af bygningen fra bygningens performance. Det sker ved, at man måler på installationernes effektivitet før bygningen tages i brug. Metoden kan med andre ord håndtere faseskiftet mellem udførelse og drift, hvilket er unikt, og den nedbryder dermed den barriere, der oftest mødes, når det kommer til identificering af, hvad der er årsag til et for højt energiforbrug.
Brug af testen stiller ikke nye krav, men præciserer, hvordan kvalitetskontrollen i byggeprocessen sikrer, at kravene overholdes. Med præcist formulerede krav har entreprenører samtidig mere gennemsigtige vilkår i tilbudsfasen og kan i sidste ende give mere klare tilbud med lavere risici for alle. Performancetesten definerer også, hvornår et byggeri bliver opfattet som færdigt og afleveret – nemlig når testen er bestået.
Fokus for Bygningsstyrelsen er først og fremmest på, at performancetesten skal skabe værdi for kunderne, som får et bedre produkt. Det første udbud, hvor testen er indført, er i en ny undervisningsbygning på Syddansk Universitet (SDU), som Bygningsstyrelsen opfører. Byggeriet forventes færdig i oktober 2015. Tom Møenbo Gregersen, nybygningschef på SDU, fortæller om den foreløbige proces:
"For SDU er det afgørende, at vores bygninger lever op til de ambitiøse mål, vi har på energi. Det lave energiforbrug kommer kun, hvis bygningernes installationer fungerer optimalt. Performancetesten stiller os bedre med hensyn til at sikre, at teori og praksis hænger sammen, og fordi kvalitetsstyringen i alle processer er blevet optimeret, forventer vi ikke at skulle bruge kræfter på komplekse fejl, når vi har overtaget bygningen."
I kraft af sin størrelse vil Bygningsstyrelsen gerne gå foran i udviklingen af en løsning på et problem, der vedrører hele byggebranchen. Bygningsstyrelsen er statens største ejendomsvirksomhed og bygherre. Med op mod 300 igangværende byggesager og en ejendomsportefølje på ca. 3 mio. m2 statsejendomme har Bygningsstyrelsen markant erfaring med byggeprojekter og drift og har mange in-house kompetencer inden for bl.a. projektledelse og udbudsvilkår. Denne kombination er helt unik i branchen og gør det muligt at arbejde systematisk med innovation som f.eks. udvikling af en performancetest.
Videreudviklingen af performancetesten vil fortsat ske i samarbejde med universiteterne, som bidrager med deres store tekniske erfaring fra bygninger i drift. Udviklingsarbejdet tager afsæt i en række konkrete byggesager og målet er, at udviklingsarbejdet kan afsluttes medio 2016.
De relevante udbuds- og aftaledokumenter præciseres, sådan at performancetestens krav gøres juridisk gældende.
