Vinderne af Kulturnattens tegnekonkurrence er fundet

Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt havde æren af at uddele præmierne til de tre stolte vindere af Bygningsstyrelsens tegnekonkurrence, som fandt sted på Kulturnatten i ministeriet.

De tre vindere af tegnekonkurrencen ved Kulturnatten 2015 hos Bygningsstyrelsen foran deres tegninger på det grønne byggepladshegn
Her ses de tre vindere ved deres respektive tegninger, som de nu kan ses på plankeværket ud for Frederiksholms Kanal 27 i København.

Det var tre stolte vindere, der mødte op i departementet for sammen med deres familier at modtage præmierne for at have vundet Bygningsstyrelsens tegnekonkurrence, hvor der var tre temaer inden for ministeriets arbejdsområder: transport, bygninger og minister.

Alle tre modtog deres originale vindertegning i en indrammet udgave, en medalje og en kopi af deres tegning i den store størrelse, som nu også pryder plankeværket i Frederikholms Kanal, der skjuler en af Bygningsstyrelsens mange byggepladser.

Læs hele nyheden på trm.dk og se vinderne sammen med ministeren