Bygningsstyrelsen har tildelt de næste syv nedrivningsentrepriser til henholdsvis Kingo Karlsen og P. Olesen.
De syv nedrivningsentrepriser er fordelt på to miniudbud. Miniudbuddene fordeler sig med ét miniudbud på Rammeaftale Vest i Region Midtjylland, og ét miniudbud på Rammeaftale Øst, hvor farmene ligger henholdsvis i Region Syddanmark og Region Sjælland.
Kingo Karlsen og P. Olesen har hver vundet ét miniudbud.
Tilbuddene er vurderet ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris er vægtet med 45%, og tid er vægtet med 55%.
Efter en mobiliseringsperiode vil nedrivningsentreprenørerne igangsætte de første nedrivninger på samtlige miniudbud i løbet af september. Farmene forventes at blive afsluttet løbende i oktober.
Bygningsstyrelsen forventer udbyde de næste fem miniudbud ultimo august og primo september. Næste tildeling bliver dermed oktober.