Nyt kontormiljø til Søfartsstyrelsen i Korsør Havn

Bygningsstyrelsen puster nyt liv i tidligere driftsbygning, når den bliver ombygget til hovedsæde med plads til omkring 200 arbejdspladser.

Driftssbygning i Korsør Havn

Bygningsstyrelsen har som bygherre indgået kontrakt med Søfartsstyrelsen, om at ombygge deres tidligere driftsbygning i Korsør Havn. Bygningen, der tidligere bl.a. er blevet brugt til at male sømærker, skal fra 2025 danne ramme for Søfartsstyrelsens hovedsæde, der som følge af geografisk flytning af statslige arbejdspladser har behov for nyt kontormiljø i Korsør.

I januar 2024 påbegynder totalentreprenør Hoffmann klargøring af bygningen, så kun dele af facaden, de bærende konstruktioner og taget står tilbage. Herefter påbegyndes opbygning af den fremtidige indretning af de knap 2000 m2. Indretningen skal være kendetegnet af et råt udtryk. Bygningen kommer til at bære præg af synlige installationer og eksisterende bærende søjler i kombination med det rå maritime udtryk hvor stål vil være et gennemgående materiale anvendt til trapper og containere til mødelokaler.

Foruden kontorpladser bliver der etableret mødefaciliteter og en ny kantine med plads til omkring 200 medarbejdere.

Byggeriet udføres under Bygningsstyrelsens strategiske rammeaftale for totalentrepriser med Bygningsstyrelsen som bygherre og Hoffmann som totalentreprenør.