De næste 22 minkfarme er klar til nedrivning

Bygningsstyrelsen har tildelt de næste 22 nedrivningsentrepriser til henholdsvis Søndergaard, Titan Nedbrydning samt P. Olesen.

De 22 nedrivningsentrepriser er fordelt på seks miniudbud, hvoraf fem miniudbud er på Rammeaftale Vest, og ét miniudbud er på Rammeaftale Øst. 

Nedrivningsentrepriserne på Rammeaftale Vest er placeret i hele Jylland, hvor en fjerdedel ligger i Region Nordjylland, mens resten fordeler sig mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland.

Titan, Søndergaard og P. Olesen har hver vundet to miniudbud.

Tilbuddene er vurderet ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris er vægtet med 45%, og tid er vægtet med 55%.

Næste miniudbud

Bygningsstyrelsen forventer at offentliggøre de næste tildelinger medio august 2025.