De næste 11 minkfarme er klar til nedrivning

Bygningsstyrelsen har tildelt de næste 11 nedrivningsentrepriser til henholdsvis Kingo Karlsen og Titan Nedbrydning.

De 11 nedrivningsentrepriser er fordelt på tre miniudbud på Rammeaftale Vest. 

Kingo Karlsen har vundet to miniudbud, mens Titan Nedbrydning har vundet ét miniudbud.

Nedrivningsentrepriserne er fordelt med ét miniudbud i Region Syddanmark, ét miniudbud i Region Midtjylland og ét miniudbud i Region Nordjylland.

Tilbuddene er vurderet ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris er vægtet med 45%, og tid er vægtet med 55%.

Næste miniudbud

Bygningsstyrelsen forventer at offentliggøre de næste tildelinger ultimo november 2025.