Bygningsstyrelsen har afsluttet udbudsprocessen for rammeaftale om Bygherrerådgivning 2026 og har udpeget vinderne af de tre delaftaler: Arkitema, WSP Danmark og Sweco.
Rammeaftalen skal understøtte Bygningsstyrelsens arbejde med en bred portefølje af byggesager, herunder nybyggeri, tilbygninger, modernisering, renovering og vedligehold. Bygherrerådgiverne skal kunne bidrage fleksibelt til opgaver af varierende størrelse og kompleksitet og indgå i tæt samspil med Bygningsstyrelsens egne projektledere.
Aftalen er opdelt i tre geografiske delaftaler:
Arkitema A/S
Underrådgivere: COWI A/S, KOSMOS DK A/S, Sp/F Selmar Nielsen (Færøerne) og Masanti A/S (Grønland)
WSP Danmark A/S
Underrådgivere: ERIK Arkitekter A/S og Bauherr Arkitekt- og Ingeniørpartnerselskab
Sweco Danmark A/S
Underrådgiver: C. F. Møller A/S
De udvalgte rådgivere er fundet efter et udbud med forhandling, hvor der er lagt vægt på ansøgernes referencer og erfaring med opgaver, der er sammenlignelige med de udbudte ydelser. Udvælgelsen er sket på baggrund af en samlet vurdering af de bedst egnede ansøgere for hver delaftale.
Rammeaftalen giver Bygningsstyrelsen samt en række øvrige statslige ordregivere mulighed for at trække på kvalificeret bygherrerådgivning i forbindelse med gennemførelsen af fremtidige byggesager.