Bygningsstyrelsen samarbejder tæt med sine kunder om drift og forvaltning af statens ejendomme.
For at sikre et smidigt samarbejde både i hverdagen og i kriser er det vigtigt, at ansvarsdelingen er tydelig.
Hvem, der har ansvaret for en given ydelse/service, afhænger af ejendomstypen og hvilke ansvarsområder, der er tale om. Ansvarsdelingen kan derfor variere, f.eks. mellem statsejede ejendomme og private lejemål.
Nedenfor følger en rullemenu, der giver et samlet overblik over, hvordan ansvaret er fordelt mellem kunderne og Bygningsstyrelsen. Oversigten kan bruges som støtte i det daglige samarbejde og i kundernes egen beredskabsplanlægning.
Til hver ejendomstype er tilføjet en figur for at illustrere, hvem der har ansvar for hvad. Figuren inkluderer de otte mest hyppige leverancer fra Bygningsstyrelsen til kunderne.
Illustrationerne er opdelt efter ejendomstype og for hver ejendomstype er der to versioner, som repræsenterer hhv. kunder, som er en del af Statens Facility Management løsning, og kunder som ikke er en del af Statens Facility Management løsning.
De pågældende symboler fra figuren går igen i selve rullemenuen for at henvise til en forklarende tekst for symbolerne.
Oversigten og illustrationerne skal samlet set give et overblik, der passer specifikt til kundernes ejendomme.
Bemærk at ansvarsdelingen er den samme i daglig drift og i en krisesituation.
Al materiale på hjemmesiden og de tilhørende bilag opdateres jævnligt og som minimum årligt, og derfor anbefales alle kunder at holde sig løbende orienteret på denne hjemmeside.
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v..
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skalsikringen, herunder døre samt eventuelt porte heri.
Kunden har ansvar for ekstra foranstaltninger såsom perimetersikring (f.eks. hegn), specialporte, sikrede adgangsanlæg ind i bygning (f.eks. ADK), låse, bomanlæg og vagthuse.
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og/eller håndterer alarmer fra tekniske systemer såsom AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl..
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og/eller teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen har kontrolcentral hos Den Jyske kontrolcentral, hvor anlæg som elevatorer, ABA og andre tekniske anlæg er tilkoblet med handlinger beskrevet i forholdsordren.
Kunden har kontrolcentralansvar ift. egne særinstallationer - herunder AIA og ADK.
Forholdsordre er en forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud og/eller kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for forholdsordren relateret til akut skadesudbedring samt alarmer fra bygningstekniske basisinstallationer såsom CTS, lækagesikring, ABA anlæg, elevator osv..
Kunden har ansvaret for forholdsordre knyttet til særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, når kunden har AIA på sikringsniveau 20 og opefter.
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed fx ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for service af sikkerhedskritiske anlæg.
Kunden har ansvaret for sikkerhedskritiske anlæg (herunder erhvervelse), der anses som særinstallationer f.eks. ADK
Bevogtning/vagt refererer til en permanent, fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for fastvagt ved f.eks. byggesager, skadessager osv..
Kunden har (f.eks. via Statens Facility Management-leverandøren) ansvaret for ekstra bevogtning ved særligt sikrede områder.
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift (f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler).
BYGST står for vedligehold af tekniske basisinstallationer som fx automatisk brandanlæg (ABA) samt den tekniske drift af ejendommen ved VVS, ventilation, køl, EL (lys, strømudtag etc.), kloak osv..
Intet ansvar.
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Intet ansvar.
Kunden har som udgangspunkt selv ansvar for vedligehold af særinstallationer f.eks. ADK-systemer, produktionsudstyr, særlige køleanlæg og udsug, laboratorier og UPS-anlæg.
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alterntiv lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alterntiv lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Dækker over de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Bygningsstyrelsen har ansvar for service af nødgeneratorer, hvis der er indgået aftale med kunden herom. Bygningsstyrelsen har desuden ansvar for dialog med forsyningsselskaberne.
Kunden har ansvar for etablering af nødgenerator og UPS-anlæg og generel drift af disse (f.eks. benzin).
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
BYGST har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for intern service, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden har ansvaret for intern service, hvis dette er fravalgt i Statens Facility Management.
Dækker over kantineordningen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for kantine/forplejning, hvis servicen tilvalgt af kunden.
Kunden har ansvaret, hvis servicen er fravalgt i Statens Facility Management.
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Bygningsstyrelsen har intet ansvar.
Kunden har ansvaret for indvendigt vedligehold. Bygningsstyrelsen kan tilbyde hjælp til løsning af opgaven via Statens Facility Management.
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for akut skadesudbedring. Opgaverne løses via gældende teknikaftale og/eller lokale firmaer.
Intet ansvar.
Skadeudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skadesudbedring.
Kunden har ansvaret for skadesudbedring af skader, som er påført af kunden.
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for rengøring.
Intet ansvar.
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for affaldshåndtering.
Intet ansvar.
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen har ansvaret jævnfør lejekontrakten. Opgaven udføres via Statens Facility Management.
Intet ansvar.
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skalsikringen, herunder døre samt eventuelt porte.
Kunden har ansvar for ekstra foranstaltninger såsom perimetersikring (f.eks. hegn), specialporte, sikrede adgangsanlæg ind i bygning (f.eks. ADK), låse, bomanlæg og vagthuse.
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer såsom AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl..
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder, teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen har en kontrolcentral hos Den Jyske Kontrolcentral, hvor anlæg som elevatorer, ABA og andre tekniske anlæg er tilkoblet med handlinger beskrevet i forholdsordren.
Kunden har kontrolcentralansvar ift. egne særinstallationer - herunder AIA og ADK
Forholdsordre er en forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for forholdsordren relateret til akut skadesudbedring samt alarmer fra bygningstekniske basisinstallationer såsom CTS, lækagesikring, ABA-anlæg, elevator osv..
Kunden har ansvaret for forholdsordre knyttet til særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, når kunden har AIA på sikringsniveau 20 og opefter.
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed fx ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Intet ansvar
Kunden har ansvaret for de sikkerhedskritiske anlæg samt særinstallationer såsom ADK.
Bevogtning/vagt refererer til en permanent fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for bevogtning og/eller vagt.
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift (f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler).
BYGST står for vedligehold af tekniske basisinstallationer som fx automatisk brandanlæg (ABA) samt den tekniske drift af ejendommen ved VVS, ventilation, køl, EL (lys, strømudtag etc.), kloak osv..
Intet ansvar.
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Intet ansvar.
Kunden har som udgangspunkt selv ansvar for vedligehold af særinstallationer f.eks. ADK-systemer, produktionsudstyr, særlige køleanlæg og udsug, laboratorier og UPS-anlæg.
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
De forhold som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Bygningsstyrelsen har ansvar for service af nødgeneratorer, hvis der er indgået aftale med kunden herom. Bygningsstyrelsen har desuden ansvar for dialog med forsyningsselskaberne.
Kunden har ansvar for etablering af nødgenerator og UPS-anlæg og generel drift af disse (f.eks. benzin).
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for intern service.
Dækker over kantineordningen.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for kantine/forplejning.
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for indvendigt vedligehold.
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen har ansvar for akut skadeudbedring. Opgaverne løses via gældende teknikaftale og/eller lokale firmaer.
Intet ansvar.
Skadeudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skadesudbedring.
Kunden har ansvaret for skadesudbedring af skader, som er påført af kunden.
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for rengøring.
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for affaldshåndtering.
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen har ansvaret jævnfør lejekontrakten.
Intet ansvar.
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skalsikringen, herunder døre samt eventuelt porte heri.
Kunden kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale
Udlejer kan i nogle tilfælde have ansvaret for adgangen til ejendommen. Dette afhænger af den konkrete aftale.
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer såsom AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl..
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og/eller teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Intet ansvar.
Kunden har kontrolcentralansvar ift. egne særinstallationer - herunder AIA og ADK. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer har kontrolcentralansvar på bygningstekniske alarmer (CTS, vand, brand, elevatorer osv.).Det kan også være aftalt, at lejer har ansvaret.
Forholdsordre er en forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud og/eller kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for forholdsordre knyttet til særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, når kunden har AIA på sikringsniveau 20 og opefter. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer har ansvaret for forholdsordre relateret til bygningstekniske installationer som CTS, vand, brand, elevatorer osv. Det afhænger af den konkrete aftale.
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed fx ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for service af sikkerhedskritiske anlæg.
Sikkerhedskritiske anlæg anses for særinstallationer, hvorfor kunden som udgangspunkt har ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan have ansvaret for nogle sikkerhedstekniske anlæg. Det afhænger af den konkrete aftale.
Bevogtning refererer til en permanent fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for fastvagt.
Kunden har f.eks. via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for ekstra bevogtning ved særligt sikrede områder.
Intet ansvar.
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift (f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler).
Intet ansvar.
Ansvarsdelingen mellem kunden og udlejer for tekniske basisinstallationer afhænger af den konkrete aftale.
Ansvarsdelingen mellem kunden og udlejer for tekniske basisinstallationer afhænger af den konkrete aftale.
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Intet ansvar.
Kunden har som udgangspunkt selv ansvar for vedligehold af særinstallationer f.eks. ADK-systemer, produktionsudstyr, særlige køleanlæg og udsug, laboratorier og UPS-anlæg. Hvilke anlæg afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer har ansvar for nogle installationer. Det afhænger af den konkrete aftale.
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Udlejer kan have ansvaret for alternativ lokalisering. Det afhænger af den konkrete aftale.
Dækker over de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
BYGST har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for intern service, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden har ansvaret for intern service, hvis ydelsen er fravalgt i Statens Facility Management.
I nogle tilfælde er det udlejer, som har ansvaret for intern service. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Dækker over kantineordningen.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for kantine/forplejning, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden har ansvaret for kantine/forplejning, hvis ydelsen er fravalgt i Statens Facility Management.
I nogle tilfælde er det udlejer, som har ansvaret for kantine/forplejning. Det afhænger af den konkrete aftale.
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for indvendigt vedligehold. Bygningsstyrelsen kan hjælpe med opgaven gennem Statens Facility Management.
I nogle tilfælde har udlejer ansvaret for indvendigt vedligehold. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Skadeudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan have ansvaret for skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for rengøring.
Intet ansvar.
Ved kontorfællesskab har udlejer i nogle tilfælde ansvaret. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for affaldshåndtering.
Intet ansvar.
Udlejer kan have opgaver relateret til affaldshåndtering. Ansvardelingen for affaldshåndtering afhænger af den konkrete aftale.
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
BYGST har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer.
Intet ansvar.
Udlejer har i nogle tilfælde ansvaret for fx snerydning som kører over driftsregnskabet. Fremgår af de konkrete aftaler. I flerbrugerejendomme har udlejer ofte ansvaret.
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan i nogle tilfælde have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale.
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer såsom AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl..
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og/eller teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Intet ansvar.
Kunden har kontrolcentralansvar ift. egne særinstallationer - herunder AIA og ADK. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer har kontrolcentralansvar på bygningstekniske alarmer (CTS, vand, brand, elevatorer osv.). Det kan også være aftalt, at lejer har ansvaret.
Forholdsordre er en forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud og/eller kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for forholdsordre knyttet til særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, når kunden har AIA på sikringsniveau 20 og opefter. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer har ansvaret for forholdsordre relateret til bygningstekniske installationer som CTS, vand, brand, elevatorer osv..Det afhænger af den konkrete aftale.
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed fx ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Intet ansvar.
Sikkerhedskritiske anlæg anses for særinstallationer, hvorfor kunden som udgangspunkt har ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan have ansvaret for nogle sikkerhedstekniske anlæg. Det afhænger af den konkrete aftale.
Bevogtning/vagt refererer til en permanent fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for bevogtning/vagt. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan have ansvaret for bevogtning/vagt. Det afhænger af den konkrete aftale.
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift (f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler).
Intet ansvar.
Ansvarsdelingen mellem kunden og udlejer for tekniske basisinstallationer afhænger af den konkrete aftale.
Ansvarsdelingen mellem kunden og udlejer for tekniske basisinstallationer afhænger af den konkrete aftale.
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Intet ansvar.
Kunden har som udgangspunkt selv ansvar for vedligehold af særinstallationer f.eks. ADK-systemer, produktionsudstyr, særlige køleanlæg og udsug, laboratorier og UPS-anlæg. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer har ansvar for nogle installationer. Det afhænger af den konkrete aftale.
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Udlejer kan have ansvaret for alternativ lokalisering. Det afhænger af den konkrete aftale.
Dækker over de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Intet ansvar.
I nogle tilfælde et det kunden, som har ansvaret for intern service. Dette fremgår af den konkrete aftale.
I nogle tilfælde er det udlejer, som har ansvaret for intern service. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Dækker over kantineordningen og mødeforplejning.
Intet ansvar.
I nogle tilfælde er det kunden, som har ansvaret for kantine/forplejning. Dette fremgår af den konkrete aftale.
I nogle tilfælde er det udlejer, som har ansvaret for kantine/forplejning. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for indvendigt vedligehold.
I nogle tilfælde har udlejer ansvaret for indvendigt vedligehold. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Skadeudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer kan have ansvaret for skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for rengøring.
Ved kontorfællesskab har udlejer i nogle tilfælde ansvaret. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for affaldshåndtering.
Udlejer kan anvise, hvor man kan placere sine containere. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer.
Udlejer har i nogle tilfælde ansvaret for fx snerydning som kører over driftsregnskabet. Fremgår af de konkrete aftaler. I flerbrugerejendomme har udlejer ofte ansvaret.
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skalsikringen herunder døre samt eventuelle porte.
Kunden kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandør kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Dette afhænger af den konkrete aftale.
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer (f.eks. AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl.).
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen har intet ansvar.
Kunden har ansvaret for kontrolcentral i forhold til egne særinstallationer herunder AIA og ADK. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandør har kontrolcentralansvar på bygningstekniske alarmer (f.eks. CTS, vand, brand, elevatorer osv.). Dette afhænger af den konkrete aftale.
En forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for forholdsordre tilknyttet særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, såfremt man har AIA på sikringsniveau 20 og opefter. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren har ansvaret for forholdsordre relateret til bygningstekniske installationer som CTS, vand, brand, elevator osv..Dette afhænger af den konkrete aftale.
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for service af sikkerhedskritiske anlæg.
Sikkerhedskritiske anlæg anses som særinstallationer, så kunden har som udgangspunkt ansvaret. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for nogle sikkerhedskritiske anlæg. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Bevogtning/vagt refererer til en permanent fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for fastvagt.
Kunden har f.eks. via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for ekstra bevogtning ved særligt sikrede områder efter eget behov.
OPP-leverandør kan have ansvaret for bevogtning/vagt - afhænger af den konkrete aftale.
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift, f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler.
Har intet ansvar.
Har intet ansvar.
OPP-leverandøren er overordnet ansvarlig for de tekniske basisinstallationer.
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Intet ansvar.
Kunden har som udgangspunkt selv ansvar for særinstallationer. Dette fremgår af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvar for nogle særinstallationer. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
BYGST bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
BYGST bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
OPP-leverandøren kan have ansvaret. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Dækker de forhold som omhandler eller sikrer energiforsyning og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for intern service, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden har ansvaret for intern service, hvis ydelsen er fravalgt i Statens Facility Management.
OPP-leverandøren kan i nogle tilfælde have ansvaret for intern service. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Dækker kantineordningen og forplejning.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for kantine/forplejning, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden har ansvaret for kantine/forplejning, hvis ydelsen er fravalgt i Statens Facility Management.
I nogle tilfælde er det OPP-leverandøren, der har ansvaret for kantine/forplejning. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for indvendigt vedligehold. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for indvendigt vedligehold. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete kontrakt.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete kontrakt.
Skadeudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for rengøring via leverandøren af Statens Facility Management.
Intet ansvar.
Intet ansvar.
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for affaldshåndtering via leverandøren af Statens Facility Management.
Intet ansvar.
Intet ansvar.
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer. Opgaven kan løses via Statens Facility Management.
Intet ansvar.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for udenomsarealer. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandør kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Dette afhænger af den konkrete aftale.
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer (f.eks. AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl.).
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen har intet ansvar.
Kunden har ansvaret for kontrolcentral i forhold til egne særinstallationer herunder AIA og ADK. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandør har kontrolcentralansvar på bygningstekniske alarmer (f.eks. CTS, vand, brand, elevatorer osv.). Dette afhænger af den konkrete aftale.
En forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for forholdsordre tilknyttet særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, såfremt man har AIA på sikringsniveau 20 og opefter. Dette fremgår af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren har ansvaret for forholdsordre relateret til bygningstekniske installationer som CTS, vand, brand, elevator osv. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Intet ansvar.
Sikkerhedskritiske anlæg anses som særinstallationer, så kunden har som udgangspunkt ansvaret. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for nogle sikkerhedskritiske anlæg. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Bevogtning/vagt refererer til en permanent fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for bevogtning/vagt. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for bevogtning/vagt. Dette afhænger af den konkrete aftale.
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift, f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler.
Har intet ansvar.
Har intet ansvar.
OPP-leverandøren er overordnet ansvarlig for de tekniske basisinstallationer. Dette afhænger af den konkrete aftale.
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Intet ansvar.
Kunden har som udgangspunkt selv ansvar for særinstallationer.
OPP-leverandøren kan have ansvar for nogle særinstallationer. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
BYGST bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
BYGST bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for genhusning. Det afhænger af den konkrete aftale.
Dækker de forhold som omhandler eller sikrer energiforsyning og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret. Det fremgår af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret. Det fremgår af den konkrete aftale.
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Intet ansvar.
Kunden kan i nogle tilfælde have ansvaret for intern service. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan i nogle tilfælde have ansvaret for intern service. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Dækker kantineordningen og forplejning.
Intet ansvar.
Kunden kan i nogle tilfælde have ansvaret for kantine/forplejning. Dette afhænger af den konkrete aftale.
I nogle tilfælde er det OPP-leverandøren, der har ansvaret for kantine/forplejning. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for indvendigt vedligehold. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for indvendigt vedligehold. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Akut skadeservice dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Skadeudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Intet ansvar.
Kunden kan have ansvaret for skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for rengøring.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for rengøring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for affaldshåndtering.
OPP-leverandøren kan i nogle tilfælde have ansvaret for affaldshåndtering. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Intet ansvar.
Kunden har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer.
OPP-leverandøren kan have ansvaret for udenomsarealer. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvar for adgang til ejendommene.
Ikke relevant.
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer (f.eks. AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl.).
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvar for kontakt til kontrolcentral.
Ikke relevant.
En forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Ikke relevant.
Ikke relevant.
Universitetskunder inkl. ITU og DD
Ikke relevant.
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvar for de sikkerhedskritiske anlæg via egen drift.
Ikke relevant.
Bevogtning/vagt refererer til en permanent fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for bevogtning/vagt.
Intet ansvar.
Ikke relevant.
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift, f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for de tekniske basisinstallationer via egen drift.
Ikke relevant.
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for særinstallationer via egen drift.
Ikke relevant.
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for alternativ lokation ved en hændelse.
Ikke relevant.
Dækker de forhold som omhandler eller sikrer energiforsyning og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for energiforsyningen.
Ikke relevant.
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for intern service, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Intet ansvar.
Ikke relevant.
Dækker kantineordningen og forplejning.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for kantine/forplejning, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Intet ansvar.
Ikke relevant.
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for indvendigt vedligehold via egen drift.
Ikke relevant.
Akut skadeservice dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for akut skadesudbedring på klimaskærm.
Skolerne har ansvaret for akut skadesudbedring indvendigt.
Ikke relevant.
Skadeudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skadesudbedring på klimaskærm.
Skolerne har ansvaret for skadesudbedring indvendigt (inkl. installationer).
Ikke relevant.
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for rengøring.
Intet ansvar.
Universitetskunder inkl. ITU og DD
Ikke relevant.
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for affaldshåndtering.
Intet ansvar.
Ikke relevant.
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer.
Intet ansvar.
Ikke relevant.
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v..
Intet ansvar.
Skolerne har ansvar for adgang til ejendommen via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for adgangen til ejendomme via egen drift.
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer (f.eks. AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl.).
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvar for kontakt til kontrolcentral.
Universiteterne har ansvaret for kontakt til kontrolcentral.
En forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Ikke relevant.
Ikke relevant.
Universitetskunder inkl. ITU og DD
Ikke relevant.
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvar for de sikkerhedskritiske anlæg via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for sikkerhedskritiske anlæg via egen drift.
Bevogtning/vagt refererer til en permanent fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for bevogtning/vagt via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for bevogtning/vagt via egen drift.
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift, f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for de tekniske basisinstallationer via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for de tekniske basisinstallationer via egen drift.
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for særinstallationer via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for særinstallationer via egen drift.
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for alternativ lokalisering ved en hændelse
Universiteterne har ansvaret for alternativ lokalisering ved en hændelse.
Dækker de forhold som omhandler eller sikrer energiforsyning og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for energiforsyningen.
Universiteterne har ansvaret for energiforsyningen.
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for intern service via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for intern service via egen drift.
Dækker kantineordningen og forplejning.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for kantine/forplejning via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for kantine/forplejning via egen drift.
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for indvendigt vedligehold via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for indvendigt vedligehold via egen drift.
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for akut skadesudbedring.
Universiteterne har ansvaret for akut skadesudbedring.
Skadeudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for skadesudbedring.
Universiteterne har ansvaret for skadesudbedring.
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for rengøring via egen drift.
Universitetskunder inkl. ITU og DD
Universiteterne har ansvaret for rengøring via egen drift.
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for affaldshåndtering via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for affaldshåndtering via egen drift.
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Intet ansvar.
Skolerne har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer via egen drift.
Universiteterne har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer via egen drift.
E-mail: bygst@bygst.dk
Telefon: 4170 1000