DTU-RISØ - Large Scale Facility

Testhal til vindmøllevinger

Fakta

Bygherre Bygningsstyrelsen
Budget 38 mio. kr.
I brug 2017

 

DTU Large Scale Facility er en bygning til at udføre f.eks. udmattelsestest af store strukturer med særligt fokus på vindmøllevinger.

Faciliteten til at teste store strukturer som f.eks. vindmøllevinger består af en 1.560 m² stor testhal med forstærket gulv og tre prøvestande, der kan teste hhv. 45 m, 25 m og 15 m vinger eller andre slanke konstruktioner.

Inde i forsøgshallen er der opført en 460 m² stor personalebygning i to etager, der indeholder kontrolrum, værksted, depoter, besøgscenter og diverse servicefaciliteter.

Visionen har været at etablere en unik facilitet af højeste internationale standard til at forske i styrke og udmattelse af store konstruktioner udsat for komplekse belastninger.

Byggeriet er startet op i efteråret 2016, og testfaciliteten er taget i brug.

Der blev afholdt rejsegilde den 2. marts 2017.

Forsøgshallen er bygget til DTU Vindenergi på Risø ved Roskilde af Dansk Halbyggeri A/S med Gottlieb Paludan Architects som arkitekter og Bygningsstyrelsen som bygherre. Bygningen er en del af Villum Center for Advanced Structural and Material Testing (CASMaT) med avanceret udstyr støttet af Villum-fonden.

Den 7. november 2017 blev bygningen indviet. Den unikke testfacilitet er nu klar til, at virksomheder, forskningsinstitutioner og myndigheder i fremtiden kan få testet store strukturer.