Ny politistation i Upernavik

Nybyggeri Afsluttet

Betjente og beboere i Upernavik kan nu tage byens nye og større politistation i brug

Foto: Politistationen set udefra. Stationen er efterfølgende blevet malet blå, så dens ydre stemmer overens med de omkringliggende bygninger.

I juni måned 2024 overdrager Bygningsstyrelsen en ny og større politistation til Upernavik. Politistationen er opført efter nedrivningen af byens tidligere station på samme lokation, og er en mindre station, der til dagligt bemandes af to betjente.

Bygningen er opført i to etager og er på i alt 318 kvadratmeter inkl. skur. Dertil kommer den bevarede detention på 53 kvadratmeter, hvilket giver stationen et samlet areal på 371 kvadratmeter.

Stationen er opdelt i 4 områder: et offentligt og sikret område såvel som personalebolig og detention. Bygningen ligger centralt placeret i byen og med sit blåmalede ydre, er den afstemt med områdets omkringliggende farverige bygninger.

Opførelsen af bygningen er et samarbejde mellem Bygningsstyrelsen i rollen som bygherre, politiet samt Masanti A/S, som har varetaget den byggeledende funktion i projektet.

Fakta

Bygherre Bygningsstyrelsen
Bruger Grønlands Politi
Totalrådgiver Masanti
Areal 371 m2
I brug 2024