"Jeg synes, at vi er gode til learning by doing, men jeg synes også, at det bliver taget seriøst, at vi skal have værktøjskassen i orden."
Mine gode kollegaer. Det er totalt kliché, men det er egentlig det, der gør det sjovt at gå på arbejde. Opgaverne kan jo være nok så spændende, men det vigtigste for mig er i virkeligheden, at dem man arbejder sammen med, er gode mennesker. Hver gang jeg er på ferie i et par uger, så ender jeg med at savne hverdagen, og det er fordi, jeg savner at grine med mine kollegaer. Ledelsesgerningen glæder jeg mig også til hver dag, fordi det har den menneskelige dimension, som jeg synes, er så spændende, og så er der den brede kontaktflade, som man har i det job, jeg lige præcis har.
Jeg indgår faktisk i flere forskellige teams. Jeg har teamet med medarbejderne i direktionssekretariatet, hvor der er et højt fagligt engagement, en sjov hverdag og et godt sammenhold, og så er jeg jo også i team med kollagerne i centerledelsen. Det team betyder også virkelig meget for mig, fordi vi kan tale om muligheder og udfordringer, og vi kan også tænke stort og småt. Det betyder meget.
Igen en kliché, men jeg synes, det er fedt at være med til at løse en opgave, som er vigtig og som har betydning i samfundet. Jeg tror godt, at vi nogle gange kan overse, hvor samfundskritisk det, vi laver, faktisk kan være. Hvis centraladministrationen ikke kan fungere, og hvis deres arbejdsplads ikke fungerer, så kan der måske slet ikke træffes de beslutninger, der er brug for, for at få det hele til at køre rundt på lang sigt. Jeg har en stor indre motivation omkring det at arbejde i Bygningsstyrelsen, og jeg synes, at vi har et godt sammenhold og gode rammer for et godt arbejdsliv.
Der var så mange muligheder her, og jeg kunne se et kæmpe udviklingspotentiale for mig i Bygningsstyrelsen. Jeg havde lavet en masse research på, hvem der arbejdede her, hvem der har været direktører osv., og det blev meget hurtigt klart for mig, at der var nogle gode muligheder.
Jeg kunne især se mulighederne i det specifikke job som direktionssekretær. Der får man et stort overblik over, hvilke muligheder der egentlig er i styrelsen, men også, hvordan man arbejder med strategi og beslutningstagning og med en bred kontaktflade.
Det kan være mange ting. Det kan være et tavlemøde med teamet, hvor vi snakker om, hvad er der på programmet i den kommende uge på direktions- og ledelsesmøderne, hvor pressede er vi, skal vi omstrukturere opgaverne, hvad foregår der på den politiske scene og i styrelsen. Det kunne også være et centerledelsesmøde med centerledelsen, hvor der bliver snakket om, hvilke udfordringer der er lige nu, hvad skal vi være opmærksomme på, er der én, der har brug for sparring i forhold til en specifik situation – det kunne være sådan noget. Det kunne også være et møde om nogle strategiske projekter - hvordan kommer vi videre, hvad er det næste skridt. Det kan også være 1:1, hvor jeg snakker med mine medarbejdere, eller et møde med departementet, hvor vi snakker om politiske sager. Så alt imellem himmel og jord.
Det er svært at pege på én opgave, men når jeg tænker over, hvorfor mit job findes; det gør det jo for, at det hele glider nemmere i forhold til beslutningsprocesser og så videre. Hvis det kører, så er der ingen, der lægger mærke til mig, men hvis man piller mig ud, vil det kunne mærkes (håber jeg). Jeg har et godt team, der er gode til at køre selv, heldigvis, men mit formål er at få teamet og opgaverne til at hænge sammen. Det fedeste er faktisk, når det er fredag, og man skal gå på weekend, og kan tænke ”i den her uge fik vi gjort en masse gode ting, der blev truffet nogle beslutninger og vi havde det sjovt undervejs og er kommet videre".
Jeg kunne godt bruge det mere, men jeg bruger det til at styre mit arbejdsmodus. Hvis jeg skal koncentrere mig, så skal jeg gå i stillerum for ikke at blive afbrudt. Jeg er også selv meget slem til at afbryde andre, så jeg er nødt til at tvinge mig selv i et stillerum en gang i mellem, for ellers kan jeg ikke komme helt i flow. Jeg bruger alle zoner, og arbejder også i mindre omfang hjemme.
Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.
Dem, der kender mig her i huset, vil nok sige, at jeg er en, der altid har haft en karriereplan, og det er også rigtigt. Jeg kunne se mange muligheder i Bygningsstyrelsen, og det kan jeg stadig. Jeg har løbende opkvalificeret mig med forskellige kurser og opgaver. Jeg har taget kurser i projektledelse, og i min seneste stilling også en ledelsesuddannelse for at styrke den del. Jeg gik også i gang med at lære et nyt sprog, så jeg kunne blive udstationeret til Bruxelles for et par år siden for at få international erfaring.
Jeg synes, at vi er gode til learning by doing, men jeg synes også, at det bliver taget seriøst, at vi skal have værktøjskassen i orden, og det, synes jeg, er super godt. Jeg er selv meget glad for, at jeg tog muligheden for at blive udstationeret og for at komme tilbage til Bygningsstyrelsen, hvor der ventede mig nogle vildt spændende opgaver.
Det sjove er, at min plan altid har været, at jeg gerne vil være leder. Det har hele tiden været planen, men det er klart, at der lige skal opstå en mulighed, som er den rigtige. Det kunne sikkert også være gået andre veje. Jeg er jo endt ret fint i forhold til den plan, men det er nok en blanding af, at jeg har haft det i mit mindset og prøvet at være åben, skabt et netværk af kollegaer, og også gjort opmærksom på, at det var en drøm, jeg havde. Men det var tilfældigt, at muligheden opstod her, og at jeg var den rigtige til lige det job.
Jeg har hele vejen igennem haft chefer, der har troet på mig, men jeg har også vidst, at jeg er i en organisation, hvor man har været villige til at sige, at det her også er en form for udviklingsprojekt for mig. Jeg har hele vejen igennem kunnet få støtte i organisationen, men også af mine chefkollegaer, og dét har været afgørende for, at jeg har fået en god start og turdet at tage opgaverne på mig.
Da jeg startede i Bygningsstyrelsen, fik jeg kort efter ansvar for et stort udviklingsprojekt, hvor vi skulle omdanne kontorerne, og jeg havde meget lidt erfaring. Jeg skulle lave en masse svære ting - forandringsledelse, planlægning, eksekvering, og det hele var ret udfordrende. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville have turdet at starte på det, hvis ikke min chef dengang havde troet på mig. Men jeg fik lov til at prøve, og begik nogle fejl undervejs, men jeg blev så meget klogere af at få lov til at prøve det selv. Jeg arbejdede sammen med nogle, der var mere erfarne, end jeg var, og det lærte mig virkelig meget.
Men dét at få lov til at blive kastet ud over rampen og selv lære at flyve, det tror jeg faktisk er det, der gør Bygningsstyrelsen til et fedt sted at arbejde. Et sted, hvor man kan få lov at prøve ting af. Så jeg har udviklet mig enormt meget og turdet prøve ting af, fordi mine ledere har opfordret mig til at prøve. Der er så mange gode lærdomme, jeg stadig trækker på fra det første store projekt.
Du skal turde at tage springet, og ikke være for bange for at fejle - og vær åben om dine ambitioner og ønsker. Tal med din leder - styrelsen har så mange muligheder.
100%. En af mine fordomme var: ”man kan aldrig få lov til at prøve ledelse af, før man er 45 og har en masse erfaring. Og man kan ikke få lov til noget som helst, hvis man er ung og uerfaren”. Det gør sig nok stadig gældende nogle steder, men der må jeg bare sige, at Bygningsstyrelsen har afskrevet den fordom.
Det er fedt at gå på arbejde i Bygningsstyrelsen, fordi der er fyldt med muligheder og gode kollegaer, og så løser vi nogle vigtige opgaver for samfundet hver eneste dag.
Michelle Schlippe-Steffensen: Cand.scient.pol. og ansat som sekretariatschef i Stab. Ansat i 2017 som direktionssekretær – udstationeret i Bruxelles fra oktober 2019 - fungerende sekretariatschef fra august 2021 - sekretariatschef fra 1. december 2021.