Bedre drift fra dag ét i nybyggeri

Bygningsstyrelsen arbejder fokuseret på at sikre kvaliteten både i byggeriet og i driften af nye bygninger, for det er en væsentlig udfordring for bygherrer, at færdige byggerier ofte afviger fra krav og ønsker i forhold til kvaliteten af det tekniske område. Det ses for eksempel ofte, at energiforbruget overstiger det forventede, hvilket kan medføre store gener for brugerne, der oplever en bygning, der ikke fungerer, og et indeklima, der ikke har den kvalitet, der er forudsat.

Bygningsstyrelsen har derfor siden 2015 udviklet performancetests af tekniske anlæg. Metoden indeholder præcise verifikationer, som bliver gennemført ved løbende milepæle i udførelsesfasen, hvilket giver bedre projektstyring. Metoden benytter også økonomiske incitamenter for entreprenørerne, da en godkendt verifikation betyder, at en procentdel af entreprisesummen kan udbetales.

Testene stiller ikke nye krav til tekniske anlæg i forhold til gældende lovgivning og vejledninger, men sammenstiller en række eksisterende krav, og gør det let at gennemskue, hvordan Bygningsstyrelsen måler korrekt funktion og ydeevne. Både entreprenører, Bygningsstyrelsen og de kommende driftsansvarlige får dermed et bedre indblik i, hvordan anlæggene fungerer og spiller sammen.

De udførende ser positivt på brugen af performancetest

Jan Lund Meinhardt, specialist i el hos MOE A/S, har været involveret på byggeriet af bygningen DIAS til Syddansk Universitet i Odense.

- Performancetests er et hjælpeværktøj for alle. De sætter et klart, fælles mål og dokumenterer det veludførte arbejde. Der vil altid være behov for mindre justeringer tilpasset brugerne, og her hjælper dokumentationen fra performancetestene også, fordi de er målrettet til, at driften og brugerne får værdi af det.

Per Møller Mathiesen, civilingeniør og seniorkonsulent hos Norconsult A/S, ser også positivt på brugen af performancetests. Han har været rådgiver på byggeriet af den nye politiskole i Vejle.

- Performancetesten tvinger rådgiver til at være mere på banen og sikrer sammenhæng i projektet. Man kan fange nogle graverende fejl, før konsekvensen er for stor. Sammenhængen kan man først se, når testen er lavet, så derfor giver det god mening at lave testene løbende ved milepæle. Vi får ganske enkelt et bedre produkt, når vi bruger performancetests.

Det er Jan Lund Meinhardt enig i:

- Vi oplever markant færre klager på bygninger, hvor der er gennemført performancetests. Vi står med meget mere tilfredse brugere, der modtager en bygning, der fungerer.

Nu er der kommet to nye performancetests; "Hydraulisk balance for køl", og "Bygningsakustiske målinger". Bygningsstyrelsen bruger nu i alt 21 forskellige performancetests til at sikre kvaliteten i byggeriet.

Bygningsstyrelsens erfaringer med performancetests har desuden været inspiration til, at der i Bygningsreglementet fra den 1. juli 2017 er krav om funktionsafprøvning af tekniske anlæg. Der er flere variationer af disse, men generelt er Bygningsstyrelsens metode mere detaljeret og dækker flere områder, ligesom det er væsentligt for metoden, at verifikationerne foregår ved løbende milepæle og ikke udelukkende i den afsluttende udførelsesfase.