Ny sikret retsbygning til Domstolsstyrelsen
Bygherre | Bygningsstyrelsen |
Kunde | Domstolsstyrelsen |
Rådgiver | JJW Arkitekter |
Hovedentreprenør | Jakon A/S |
Underrådgivere | Oluf Jørgensen AS og Spangenberg & Madsen. Sikringsentreprenør: Sikom Danmark A/S |
Budget | ca. 124,6 mio. kr. |
Areal |
ca. 2.575 m2 |
I brug | 2022 |
Den særligt sikrede retsbygning indeholder en retssal på ca. 250 m², to mindre retssale til grundlovsforhør på hver 70 m² samt tilhørende funktioner såsom venterum til vidner, voteringsværelser, anklagerværelser, celler m.v. Herudover er der blevet etableret en vagtbygning på ca. 50 m².
Det er bla. forventningen, at der med den nye særligt sikrede retsbygning kan spares på Kriminalforsorgens omkostninger til fangetransporter.
Retsbygningen ligger som en selvstændig bygning uden for, men tæt på Vestre Fængsels ringmur og er opført i gule genbrugssten for at tilstræbe et arkitektonisk samspil med områdets eksisterende bygninger.
Her ses placeringen af den særligt sikrede retsbygning uden for ringmuren om Vestre Fængsel og med indgang gennem vagtbygningen mod Vigerslev Allé.