Bygningsstyrelsen opsætter ladestandere på parkeringspladserne ved statens arbejdspladser for at understøtte den grønne omstilling til el-biler. Det kommer både statsligt ansatte til gode, og i nogle tilfælde har borgere også adgang til ladestanderne på parkeringspladser med offentlig adgang.
Den grønne strøm kan ikke kun findes på jorden, men også på tagtoppen, hvor Bygningsstyrelsen opsætter solceller de steder, hvor der er potentiale for mest solenergi. Om Bygningsstyrelsen opsætter solceller eller ej, er altid en afvejning af hvor meget sol, der forventes på det givne tag, skyggeforhold og tagets bæreevne og eksisterende energikilde.