Faldgruber og misforståelser

Ofte forekommende faldgruber og misforståelser

• Omfanget bliver for stort

  Når omfanget af performancetest vokser ud over det grundlæggende princip om, at en performancetest er en stikprøve, er det som regel på grund af to forhold:

  1: Den kvalitetssikring som byggesagens parter forventes at udføre er ikke robust nok, og derfor ses performancetesten som den egentlige kvalitetskontrol. Det er en misforståelse, idet performancetestens grundlæggende forudsætning er, at der først klarmeldes til en performancetest, når kvalitetssikringen er afsluttet, dokumenteret og godkendt.

  2: Styringen af byggeprocesserne svigter og arbejdet er ikke afsluttet på tidspunkterne, hvor der indkaldes til performancetest. Det giver en masse ommere, hvor der indkaldes igen og igen.

  Årsagen til at projekter ryger i denne faldgrube er mange. På tværs af mange projekter, både i Bygningsstyrelsens portefølje og blandt mange andre projekter i branchen, kan vi se, at traditionen i branchen hverken er stærk med hensyn til at definere krav til kvalitetssikring og hvordan i praksis kvalitetssikringen håndteres. Det kan ofte være uklart, hvad der rent faktisk skal gøres i praksis. Det medfører, at det, som er tænkt som en stikprøve træder i stedet for det som bør komme før stikprøven.

• Falsk klarmelding

  Med falsk klarmelding forstår vi, at der indkaldes til performancetest selvom forudsætningerne ikke er opfyldt. Når dette sker, opstår der ofte det dilemma, at det forventes, at den person, der skal udføre performancetesten beskæftiger sig med at opliste, hvad der mangler for at performancetesten kan gå i gang og bestå. Det er en misforståelse, og det er ikke meningen, at arbejdet med at udføre performancetest skal ændres til at være en vurdering af byggeriets stade. Denne misforståelse tror vi har at gøre med traditionerne i byggebranchen, hvor AB-systemets mangelbegreb spiller ind og hvor det er Bygherre, der via sin rådgiver oplister mangler ved aflevering. Men performancetest er ikke en mangelgennemgang.

  I stedet for at ryge i denne faldgrube er den bedste løsning, at entreprenøren har overblik over, hvad der mangler og foretager en mestergennemgang, hvor der tjekkes op på om arbejdet reelt er afsluttet, kvalitetssikret osv. Efter mestergennemgangen bør der være et fagtilsyn, hvor eventulle mangler registreres og udbedres. Og disse processer skal ske, inden der indkaldes til en performancetest.

• Sammenblanding med commissioning

  AB-systemet benytter ikke begrebet commissioning. Bygningsstyrelsens metode for performancetest er udviklet og implementeret på en måde, der er i tråd med AB-systemet og benytter ikke begrebet commissioning. Faldgruben er, at byggesagens parter undervejs alligevel "omdøber" performancetest til commissioning. Når dette sker introduceres en uklarhed, som fører projektet væk fra de grundliggende principper om, at vi arbejder inden for rammerne af AB-systemet uden ændringer, tilføjelser eller præciseringer til AB. Vi kan se, at når denne faldgrube indtræder, giver det en tendens til, at ydelser flytter sig fra entreprenør og tilsyn til commissioning specialister som Bygherre tilknytter.