Fra januar 2025 indførte Bygningsstyrelsen kvartalsvise ændringsvinduer for ændringsanmodninger af serviceydelser på tværs af alle kunder på Statens Facility Management-aftale.
Bygningsstyrelsen arbejder målrettet på at automatisere og digitalisere fakturaprocessen. Målet er at reducere manuelle arbejdsgange, minimere fejl og skabe en bedre oplevelse for jer som kunder.
Kvartalsvise ændringsvinduer er derfor et nødvendigt tiltag for at skabe frirum til at bearbejde data mere struktureret og på sigt opnå effektive og automatiserede processer i behandlingen af ændringsanmodninger.
Samtidig blev en ny organisering i Center for Facility Management præsenteret.
Begge tiltag blev gennemgået på to kundemøder henholdsvis torsdag den 9. januar og tirsdag den 14. januar 2025.