Når lofter, gulve og vægge er tilstrækkeligt forsynet med lydabsorberende materiale, er det løst inventar, dvs. møbler, gardiner, tæpper, opslagstavler mv., som er med til at give det sidste til akustikken. Reoler med bøger, mapper og papirer suger lyd, og bløde tekstiler på kontorstole, gardiner og tæpper er ligeledes med til at dæmpe lyden i rummet.
Der bliver imidlertid aldrig helt stille i et åbent kontor. Når flere mennesker sidder sammen, vil der altid være en vis lyd. Kunsten er at sikre, at denne lyd fungerer som en behagelig baggrundssummen og/eller nyttig videndeling, og ikke som generende støj. Derfor er det vigtigt på de almindelige arbejdspladser, at indretningen understøtter, at det er muligt at koncentrere sig ved skrivebordet og sparre henover skrivebordene i en passende blanding i forhold til de arbejdsopgaver, der skal udføres. Samtidig skal der indrettes arbejdspladszoner/stillerum til dem, der på et tidspunkt i løbet af dagen har behov for fuldstændig ro. Og steder, hvor man kan gå hen og tale mere højlydt sammen i de situationer, hvor der er behov for det.
Det psykiske arbejdsmiljø, herunder forholdet til chefen og kollegerne, spiller også ind på vores opfattelse af lyden på vores arbejdsplads. Grundlæggende er det sådan, at lyd (latter, snak mv.) fra mennesker, vi holder af, irriterer os langt mindre end lyd fra mennesker, vi har et mindre godt forhold til. Hvis vi er glade for vores kolleger og vores arbejdsplads som sådan, er vi altså meget mere tolerante over for lyd, end hvis vi har det skidt med kollegerne og føler os pressede.
Det akustisk velfungerende åbne kontor er et kontor, der rent teknisk er udstyret med tilstrækkeligt lydabsorberende materiale, suppleret af det løse inventar, til at unødig lyd dæmpes. Derudover er det inddelt i zoner med forskellige typer af arbejdspladsindretninger, der understøtter forskellige arbejdssituationer og de varierende behov for ro, sparring mv. i løbet af en arbejdsdag.