Bygningsstyrelsen ønsker som statslig ejendomsadministrator, serviceleverandør og bygherre at rådgive og inspirere vores kunder. På mange områder kan Bygningsstyrelsen endda selv gå forrest og dermed agere showcase og rådgive ud fra egne erfaringer.
Efter Covid-19, hvor mange arbejdspladser har valgt fortsat at give medarbejderne mulighed for at arbejde hjemmefra et antal dage ugentligt, oplever Bygningsstyrelsen en stigende interesse for den aktivitetsbaserede indretning fra både statslige og private organisationer.
Bygningsstyrelsens egen aktivitetsbaserede indretning fungerer som showcase, hvor vi kan vise kunder konkrete eksempler på, hvordan man udnytter kontorarealet mest effektivt. Mindre lejebærende arealer betyder, at der er mindre at drifte, og at der bruges mindre energi til opvarmning, ventilation og belysning. Da Bygningsstyrelsen i 2019 flyttede til et kontorknudepunkt, reducerede styrelsen sit eget areal på kontoret i København fra ca. 23 m² til 12 m² pr. medarbejder, hvilket svarer til en besparelse på 30 %. Bygningsstyrelsens kontor i Skanderborg flyttede ind i 2017 på kontorarealer med 13,5 m² pr. medarbejder.
I forbindelse med flytninger til både Skanderborg og København blev kontoret indrettet aktivitetsbaseret, så ingen har faste arbejdspladser, og at der er ca. 0,7 skrivebord pr. årsværk. Arbejdspladserne er opdelt i fokus-, stille- og aktivzoner, som medarbejdere og chefer frit kan benytte efter behov. Hertil kommer en række ekstrafaciliteter, i form af møderum, flexrum, telefon- og mødebokse samt uformelle mødefaciliteter.
I slutningen af 2022 gennemførte Bygningsstyrelsen en udvidet Arbejdspladsvurdering (APV) for at evaluere medarbejdertilfredsheden med arbejdspladsen post Covid-19. Den viser, at medarbejdertilfredsheden med de fysiske rammer (bygning, indretning og faciliteter) ligger på 4 på en skala fra 1-5. Samtidig viser undersøgelsen, at 78 % medarbejderne vurderer, at tilbuddet om delvist at kunne arbejde fra distancen øger deres tilfredshed med Bygningsstyrelsen som arbejdsplads.
I Transportministeriets koncern er det besluttet, at styrelserne skal udarbejde klimaregnskaber. På den baggrund udarbejder Bygningsstyrelsen klimaregnskab for sine to lokationer i København og Skanderborg. Klimaregnskabet baseres på en model udviklet af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen og opgør CO2-udledningen fra hovedområderne energiforbrug, indkøb, transport og affald, hver med en række underpunkter. Klimaregnskabet synliggør således, hvor de store CO2-udledere er på arbejdspladsen, og muliggør derfor en mere målrettet indsats. Se Bygningsstyrelsens klimaregnskab her.
Bygningsstyrelsen foretager løbende en vurdering af, om, og i så fald hvordan, der kan sættes ind for at reducere CO2-udledningen fra Bygningsstyrelsens to lokationer. Det undersøges løbende, om klimaregnskabet kan udvides eller forbedres.