For at Bygningsstyrelsen kan rådgive og inspirere de statslige kunder, kræver det, at Bygningsstyrelsens forretningsområder varetages datadrevet og transparent. Kun med konkrete data er det muligt at kvalificere, hvor der er behov for at sætte ind med bæredygtighedsinitiativer og efterfølgende at evaluere, om igangsatte initiativer virker.
Data indsamles for eksempel ved at måle energiforbruget i alle Bygningsstyrelsens ejendomme. Det er eksempelvis timeaflæst energiforbrug, energimærkningsdata og data fra styrelsens bygningssyn. På baggrund af sådanne data kan man eksempelvis se, hvilke initiativer der sikrer den største energibesparelse og identificere ejendomme med dårlig drift og/eller højt energiforbrug.
Herunder kan du læse om konkrete eksempler på dataindsamlinger, som Bygningsstyrelsen bruger til at gøre en bæredygtig forskel.
Bygningsstyrelsen udarbejder en benchmarkrappport, hvor energi- og arealforbrug pr. medarbejder kan anvendes til at vejlede kunder med en vurdering af, om en kunde har potentiale for energiforbedringer sammenlignet med de andre statslige kunder.
Fra 2023 er det lovpligtigt at udarbejde livscyklusanalyser i byggeprojekter, og data herfra skal ikke kun afrapporteres i henhold til bygningsreglementet, men også anvendes til at blive klogere på processen, så styrelsen fremadrettet fx kan tilpasse de krav, de stiller til underleverandører ift. CO2-udledning.
Bygningsstyrelsen skal nedrive minkerhvervets produktionsanlæg, og i den forbindelse er det en del af de indgåede rammeaftaler på nedrivning, at så meget som mulig fra nedrivningen enten skal genbruges eller genanvendes. Indsamlede data skal kvalificere fremtidige lignende projekter og understøtte den grønne omstilling i byggebranchen.