Biodiversitet - fokus 2025
Da Bygningsstyrelsen i 2024 tiltrådte Københavns Kommunes partnerskabsaftale om biodiversitet, Sammen om biodiversitet, er det med det formål at skabe bedre vilkår for biodiversiteten sammen med de største grundejere i København. I kraft af dette partnerskab har Bygningsstyrelsen ansvaret for at investere i grønne områder, byggerier mv., som bidrager til biodiversiteten i København. Derudover forlyder det i aftalen, at parterne skal indsamle relevant viden og data om tiltagene med formålet, at de kan bruges til sammenligning og benchmarking på tværs af grundejerne.
Pilotprojektet 'Strøget' på Kalvebod Brygge
Som et pilotprojekt anlægges et nyt parkanlæg ved kontorknudepunktet på Kalvebod Brygge, hvor Bygningsstyrelsens kontorer i København ligger. Her skal visionerne i partnerskabet om biodiversitet afprøves. Anlægget vil fungere som best practice-case til gavn internt såvel som for aftalens parter. Til at registrere og vurdere biodiversiteten anvendes Ny national metode for kortlægning af bynatur i projektet. En af indsatserne i partnerskabsaftalen er at måle baseline for og monitorere biodiversiteten, hvilken kortlægningen understøtter.
- Biodiversitet handler om at give plads til mange forskellige arter, som forventeligt kan trives på stedet. Her er vi tæt på jernbanen, som på samme tid er en spredningskorridor for plantefrø, og også anviser, hvilke planter, der trives på stedet. Ser man på plantevariationen på jernbanearealet er her mange forskellige arter, som trives side om side, fortæller Katrine Grace Turner, der er biolog hos Cowi, og tilføjer:
- I parken for enden af Det Grønne Strøg arbejder vi med robuste ruderate arealer, græsland og hjemmehørende træer; En bynatur, som trives på næringsfattig jord, og som fremmer lysåbne planter, som ikke overtager området, men giver mulighed for, at mange arter kan trives side om side. På den måde bliver der plads til flere arter og en større diversitet i beplantningen. Det er jo et andet udtryk end den tætslåede, grønne parkplæne eller de etablerede udearealer, vi ser i området i dag. På et ruderat areal vil man se pletter af brunt i vinterhalvåret, og driften af arealet vil efterligne en naturlig proces, hvor planter klippes ned, hvor de i naturen ville blive spist af større dyr. Det kommer især til at få betydning for de mindre dyr.
Plads til både dyr og mennesker
Der kommer formodentlig ikke større dyr til arealet, men mindre dyr forventes der plads til – særligt insekter, fugle og frøer – som tilgodeses med tiltag i parken, fx store sten placeret i våde arealer, som bliver yndede tilflugtssteder for flere arter, siger Katrine Grace Turner.
- Derudover bliver der også plads til brugerne. Vi ser på at få plantet enkelte træer i større størrelser, så der hurtigt bliver rart at være. Der vil være opholdsarealer og bænke, og der kommer nogle pladser, hvor udstyret kan bruges til træning. Og så anlægger vi 80 nye parkeringspladser til cykler på arealet, fortæller Dorota Beres, projektleder i Bygningsstyrelsen.
Parkanlægget kommer til at danne enden på et længere anlæg, der strækker sig fra Bernstorffsgade i nord til den kommende Jernbaneby i syd. Området planlægges som et stykke bynatur med plads til ophold, træning, leg og med mulighed for direkte adgang til natur for brugerne i statens kontorknudepunkt og Trafiktårnet.
Byggeriet af parken gik i gang i oktober 2024, hvor arealet inkl. forurenet jord blev ryddet. I 2025 anlægges parken, som forventes at kunne tages i brug sommer 2025. Arbejdet med anlægget indebærer bl.a. at modellere landskabet, så det kan optage skybrudshændelser, samt opbygge stier, udlægge muld til træerne og lave fundamentet til kommende broer. Der skal plantes træer, buske og græsser og sås frø. Parken vil have brug for at gro til over nogle år, men der er en forventning om, at forskelligartede planter ses allerede i 2025.