Digital projektering

Formålet med at anvende objektbaserede bygningsmodeller under projektering og udførelse er at etablere et bedre styrings- og beslutningsgrundlag for bygherren, samt at drage nytte af mulighederne for at øge produktivitet og kvalitet i projektering og udførelse. Formålet er endvidere at udnytte det potentiale for at forbedre kvalitetssikringen af det samlede projektmateriale, som bygningsmodellerne udgør gennem hele projektforløbet.

Kært barn har mange navne – objektbaserede bygningsmodeller er blot ét. De mest gængse termer, der anvendes, er BIM (=Bygnings Informations Model(lering), BIM-modeller, 3D-modeller, digitale bygningsmodeller eller bare modeller.

Jævnfør IKT-bekendtgørelsens § 2 kan bygherre fravælge projektering med bygningsmodeller. Det vil sige, at bygherre skal vurdere projektet og aktivt tage stilling til anvendelsen af bygningsmodeller.

Parametre, der kan være afgørende for valget, er projektets

• økonomi
• kompleksitet
• behov for og omfang af en digitalisering af eksisterende forhold
• interne og eksterne kompetencer. 

I langt de fleste tilfælde er bygningsmodeller en fordel og giver (bedre) mulighed for

• koordinering af grænseflader
• bygbarhedsanalyser
• kvalitetssikring
• bedre og tydeligt beslutningsgrundlag – herunder i brugerinddragelsen
• visualisering
• simuleringer
• disponering af rum og arealer
• større indblik i økonomi i projektering, udbud og udførelse
• entydige udbud (eventuelt ved udbud med mængder).

Bygningsstyrelsen stiller krav til og anvender bygningsmodeller i IFC, det vil sige deres indhold; Objekter (bygningsdele) og deres egenskaber. Dette skyldes blandt andet, at:

• data er sikret i et åbent format, idet der er flere softwares at vælge imellem, hvis gamle filer skal åbnes, og man har også de oprindelige specifikationer for formatet.
• åbne standarder som IFC er med til at sikre en fri og lige konkurrence, både nationalt og internationalt, fordi de fleste softwares kan udveksle data til de åbne formater.
• vores bygninger vil være i brug mange år ud i fremtiden, og dataene skal kunne bruges i mindst ligeså lang tid. Forskellige datastandarder anvendes til disse formål.

I praksis betyder det, at vi i Bygningsstyrelsen modtager bygningsmodeller i IFC ved hver faseaflevering. Modellerne er det centrale grundlag for projekteringen, og derfor lægger vi vægt på og prioriterer kvalitetssikring af modellerne – både i ekstern og intern kvalitetssikring.

Bygningsstyrelsen har gode erfaringer med at stille præcise krav til indholdet af bygningsmodellerne i form af egenskaber leveret som properties i IFC. IFC datamodellen kan i princippet rumme al tænkelig information om en ejendom – fra oplysninger om terræn til driftsoplysninger om en ventil. Hvis man som byg- og driftsherre ønsker at modtage disse oplysninger i IFC, går øvelsen ud på at finde den rette placering i IFC datamodellen. Herved opnår byg- og driftsherrer en standardisering af data, som eventuelt kan flyttes fra BIM til driftsdatabase - og tilbage igen.

Modellernes detaljerings- og informationsniveauer kan defineres vha. såkaldte modelleverancespecifikationer. Fra januar 2019 stiller Bygningsstyrelsen krav til anvendelse af disse. Fordelen er, at Bygningsstyrelsen sammen med de projekterende kan zoome helt ind på den enkelte bygningsdelstype og definere detaljerings- og informationsniveauet for denne. Der kan herved også differentieres ved fx at kombinere et lavt detaljeringsniveau med et højt informationsniveau. Ofte er denne kombination tilstrækkelig ved anvendelse af modeller i vedligehold og drift.