3. Vi bidrager til udviklingen af bæredygtigt byggeri
Som statens bygherre og en af Danmarks største offentlige bygherrer anser Bygningsstyrelsen det som en vigtig opgave at bidrage til udviklingen af byggeriet i Danmark, blandt andet ved at indgå strategiske partnerskaber, udvikle nye samarbejdsmodeller, have fokus på risikostyring - og afprøve metoder til at gøre byggeriet mere bæredygtigt i udvalgte fyrtårnsprojekter.
Woodhub – en bæredygtig træbygning
Bygningsstyrelsen er ved at få opført et nyt kontorknudepunkt på 30.000 m2 i Odense. Med dette projekt ønsker vi at vise, hvordan arkitektur kan fungere som katalysator for udvikling af bæredygtige bymiljøer, der tager fat i andet og mere end at forskønne. Det handler om at skabe bygninger og byrum med potentialet til at forandre og forbedre, hvordan vi bor, arbejder og lever sammen i fællesskaber og alt det ind imellem.
Kontorknudepunktet bliver bygget med bærende konstruktioner i træ. Det er usædvanligt, idet man plejer at bruge beton til bærende konstruktioner. Beslutningen om at anvende træ er truffet på baggrund af beregninger, der viser, at bygningens klimaaftryk over 50 år potentielt reduceres med ca. 30 pct. sammenlignet med en tilsvarende traditionel bygning opført i beton.
Projektet udfordrer byggebranchen på, hvor langt man kan gå i forhold til træbyggeri i storskala. Samtidig indgår byggeriet som testprojekt i afprøvningen af den frivillige bæredygtighedsklasse, hvor man rapporterer på syv krav, der dokumenterer projektets bæredygtighed.
Renovering
Udover at arbejde med bæredygtighed ved nybyg er det også vigtigt at renovere bæredygtigt. Renovering har et helt andet udgangspunkt end nybyggeri, idet man bevarer en stor del af de eksisterende bygningsdele og materialer, der allerede har haft en lang levetid. Det gør beregningen af renoveringens klimaaftryk helt anderledes end ved nybyggeri.
Hidtil har de danske initiativer vedrørende bæredygtighed fokuseret på nybyggeri. De CO2-grænseværdier, der er fastlagt i bygningsreglementet vedrører alle nybyggerier, men hovedparten af dansk byggeri er dog renoveringsprojekter. Derfor er det vigtigt at få undersøgt, hvordan man kan renovere bæredygtigt. I den frivillige bæredygtighedsklasse testes renoveringsprojekter for at indhente værdifuld viden, der i fremtiden kan forme kravene til renoveringer.
Generelt foretager Bygningsstyrelsen altid en afvejning af, hvad der i den enkelte situation bedst kan betale sig for staten, for kunden og for samfundet. Det er en afvejning af, om man vil opnå bæredygtighed ved at bevare det eksisterende, og fx reducere behovet for at der inddrages ny natur rundt om byerne til bebyggelse, overfor om der skal bygges helt nyt for kunne løse behov for areal- og energieffektivitet bedst muligt.
Aarhus Universitets forskningsfaciliteter, Risø
Renoveringen af en ældre bygning med forskningsfaciliteter på Aarhus Universitet, Risø, der repræsenterer en gennemsnitlig renovering for Bygningsstyrelsen, er også blevet tilmeldt den frivillige bæredygtighedsklasse.
Projektet er en renovering af en bygning på 1.700 m2, og bidrager dermed ikke kun med erfaringer til de endelige krav til bæredygtighed, men også med værdifuld viden til en gren af byggeriet, som der endnu ikke bliver stillet krav til. Testen kan derfor forhåbentlig være med til at opstille lignende bæredygtighedskrav for renoveringer og lignende, så der ikke kun er fokus på nybyggerier, der udgør mindstedelen af aktiviteten i den danske byggebranche. Fx udgør renoveringer og lignende omkring 75 % af Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter over 15 mio. kr., mens alle ca. 140 projekter under 15 mio. kr. er renoveringer og moderniseringer.
