4. Vi beregner klimaaftryk fra byggeprojekt til bygningsdriften

Bygge- og anlægsprojekter

Opgørelse af CO2-udledning fra byggeri og anlæg har stor politisk bevågenhed. Bygningsstyrelsen har i samarbejde med relevante institutioner under Transportministeriet fortaget en markedsdialog med fokus på de muligheder og barrierer, som branchen står over for i forhold til at nedbringe klimapåvirkningen fra bygge- og anlægsprojekter. Markedsdialogen har afdækket modenheden i branchen samt mulighederne for indarbejdelsen af mål og krav til CO2-reduktioner i relevante bygge- og anlægsprojekter. På baggrund af arbejdet med markedsdialogen er der nedsat en arbejdsgruppe der skal udvikle et virkemiddelkatalog med konkrete CO2-reducerende tiltag, som kan anvendes bredt i bygge- og anlægsprojekter med deltagelse fra alle styrelser.

Statens Facility Management

Siden 2022 har Bygningsstyrelsen med udrulningen af Bølge 2 og Bølge 3 på Statens Facility Management haft særligt fokus på grøn omstilling. Det betyder blandt andet, at leverandøren skal fremlægge CO2-regnskab, levere 60 % økologi i kantinerne og frugtordninger, kun bruge svanemærkede rengøringsmidler og i større grad satse på omlægning til ikke-fossildrevet transport ved at bruge flere elbiler og cykler i driften.

Klimaregnskab for Bygningsstyrelsens egne kontorer og forretningsområder

Bygningsstyrelsen har udarbejdet klimaregnskaber, der går tilbage til 2020, for styrelsens to lokationer i henholdsvis Skanderborg og København. Klimaregnskabet baseres på en model udviklet af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen og opgør CO2-udledningen fra hovedområderne energiforbrug, indkøb, transport og affald, hver med en række underpunkter. Klimaregnskabet synliggør således, hvor de store CO2-udledere er på arbejdspladsen, og muliggør derfor en mere målrettet indsats.

Klimaregnskabet har fra 2022 inkluderet en opgørelse af CO2-udledning fra forretningsområderne byggeri og facility management. Regnskabet er derfor todelt så Bygningsstyrelsens egen udledning opgøres separat fra udledningen fra de statslige institutioners bygninger. Siden 2019 er klimaregnskabet blevet udvidet med flere kategorier og bedre data, hvorfor det ikke er meningsfuldt at sammenligne på tværs af årene. 
Reduktion i udledningerne håndteres løbende i dialog med leverandørerne på både byggeri og facility management. Klimaregnskaberne er derfor deskriptive og anvendes ikke som et styringsværktøj, da denne styring ligge i den daglige drift og kontraktstyring.