4. Vi beregner klimaaftryk fra bygge- og anlægsprojekter

Bygge- og anlægsprojekter

Opgørelse af CO2-udledning fra byggeri og anlæg har stor politisk bevågenhed. Bygningsstyrelsen har i samarbejde med relevante institutioner under Transportministeriet fortaget en markedsdialog med fokus på de muligheder og barrierer, som branchen står over for i forhold til at nedbringe klimapåvirkningen fra bygge- og anlægsprojekter. Markedsdialogen har afdækket modenheden i branchen samt mulighederne for indarbejdelsen af mål og krav til CO2-reduktioner i relevante bygge- og anlægsprojekter. På baggrund af arbejdet med markedsdialogen er der nedsat en arbejdsgruppe der skal udvikle et virkemiddelkatalog med konkrete CO2-reducerende tiltag, som kan anvendes bredt i bygge- og anlægsprojekter med deltagelse fra alle styrelser.

Statens Facility Management

Siden 2022 har Bygningsstyrelsen med udrulningen af Bølge 2 og Bølge 3 på Statens Facility Management haft særligt fokus på grøn omstilling. Det betyder blandt andet, at leverandøren skal fremlægge CO2-regnskab, levere 60 % økologi i kantinerne og frugtordninger, kun bruge svanemærkede rengøringsmidler og i større grad satse på omlægning til ikke-fossildrevet transport ved at bruge flere elbiler og cykler i driften.

Klimaregnskab for Bygningsstyrelsens egne kontorer

Bygningsstyrelsen har udarbejdet klimaregnskaber, der går tilbage til 2020, for styrelsens to lokationer i henholdsvis Skanderborg og København. Klimaregnskabet baseres på en model udviklet af Erhvervsstyrelsen og Energistyrelsen og opgør CO₂-udledningen fra hovedområderne energiforbrug, indkøb, transport og affald, hver med en række underpunkter. Klimaregnskabet synliggør således, hvor de store CO₂-udledere er på arbejdspladsen, og muliggør derfor en mere målrettet indsats.

Bygningsstyrelsen foretager løbende en vurdering af, om, og i så fald hvordan, der kan sættes ind for at reducere CO₂-udledningen fra Bygningsstyrelsens to lokationer. Det undersøges løbende, om klimaregnskabet kan udvides eller forbedres.