Bygningsstyrelsen har prækvalificeret Hoffmann, MT Højgaard og Per Aarsleff til at byde på hovedentreprisen på Science & Innovation Hub til Aalborg Universitet.
Bygningsstyrelsen har på baggrund af de modtagne ansøgninger i prækvalifikationen om hovedentreprisen på Science & Innovation Hub til Aalborg Universitet besluttet at indbyde tre tilbudsgivere til at afgive bud på opførelsen af det 8500 m2 store byggeri med den nyudviklede samarbejdsmodel New Partnerring – Hovedentreprise.
De tre prækvalificerede er:
Fristen for at afgive indledende bud er den 10. april 2019, hvorefter Bygningsstyrelsen forventer at afholde forhandlingsmøder med hver af de tre entreprenører. På baggrund af forhandlingsmøderne vil de tre forventeligt skulle aflevere et sidste og bedste bud 29. maj 2019.
Byggeriet af Science & Innovation Hub forventes at gå i gang i efteråret 2020 efter projektudvikling og færdigprojektering i fællesskab med entreprenøren, så forskere og studerende kan rykke ind i de nye lokaler på Aalborg Universitet i 2022.
[Nyheden er redigeret den 18. marts 2019.]
Titel: Projektleder
E-mail: pbj@bygst.dk
Telefon: +45 41701125
Læs mere om AAU Science & Innovation Hub og den nyudviklede samarbejdsmodel New Partnerring – Hovedentreprise.