Bygningsstyrelsen har tildelt de næste 24 nedrivningsentrepriser til henholdsvis Kingo Karlsen, Titan Nedbrydning, P. Olesen samt Søndergaard.
De næste 24 minkfarme er klar til nedrivning. De 24 nedrivningsentrepriser er fordelt på fem miniudbud, der fordeler sig med fire miniudbud på Rammeaftale Vest, og ét miniudbud på Rammeaftale Øst.
Nedrivningsentrepriserne på de fire miniudbud på Rammeaftale Vest er placeret i hele Jylland. Knap halvdelen af nedrivningsentrepriserne er i Region Syddanmark, mens resten fordeler sig mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland.
Kingo Karlsen har vundet to minudbud, mens Søndergaard, Titan Nedbrydning og P. Olesen hver har vundet ét miniudbud.
Tilbuddene er vurderet ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris er vægtet med 45%, og tid er vægtet med 55%.
Efter en mobiliseringsperiode vil nedrivningsentreprenørerne igangsætte de første nedrivninger på alle miniudbud i løbet af oktober og november.
Bygningsstyrelsen forventer udbyde de næste miniudbud i oktober. Næste tildeling bliver dermed december.