For at reducere energiforbruget fra statslige institutioner arbejder Bygningsstyrelsen på at optimere statens kontorarealer. Det gøres fx ved at etablere kontorknudepunkter, hvor flere institutioner samles i samme bygning. Ofte flytter institutionerne fra lejemål med højt energiforbrug til moderne areal- og energieffektive lokaler.
Kravene til og rammerne for Bygningsstyrelsens energibesparende indsats er forankret i Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Heri er styrelsens overordnede energisparekrav fastsat, ligesom rammerne for energistanden af de ejendomme, Bygningsstyrelsen køber og lejer, bliver fastsat her. Implementeringen af disse krav er udmøntet i Transportministeriets energieffektiviseringsplan, hvor både målopfyldelse og de aktuelle initiativer frem mod 2030 kan følges.
Som statens bygherre og en af Danmarks største offentlige bygherrer anser Bygningsstyrelsen det som en vigtig opgave at bidrage til udviklingen af byggeriet i Danmark, blandt andet ved at indgå strategiske partnerskaber, udvikle nye samarbejdsmodeller, have fokus på risikostyring - og afprøve metoder til at gøre byggeriet mere bæredygtigt i udvalgte fyrtårnsprojekter
Bygningsstyrelsen har fokus på at reducere CO2-udledningen og klimabelastningen fra vores aktiviteter, så vi bidrager til at reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990.
Derfor har vi stort fokus på, hvordan vi - i samarbejde med vores leverandører - kan nedsætte klimaaftrykket både på Statens Facility Management og i vores anlægsprojekter og byggerier. Vi udarbejder også klimaregnskab for Bygningsstyrelsens kontorer i henholdsvis København og Skanderborg samt for de aktiviteter, vi udfører for vores kunder: facility management og byggeri.
Statens Facility Management (SFM) blev politisk besluttet i 2017. Løsningen betyder, at en stor del af statens serviceopgaver (FM) samles hos Bygningsstyrelsen. Løsningen sættes i drift tre bølger på baggrund af tre forskellige EU-udbud. Bølge 1 blev sat i drift den 1. oktober 2019. Bølge 2 blev sat i drift den 1. maj 2022, mens Bølge 3 blev sat i drift 1. maj 2024.
Bygningsstyrelsen er som bygherre og arbejdsgiver ansvarlig for at sikre et godt arbejdsmiljø, ikke kun for de medarbejdere, der er ansat i styrelsen, men også for dem, der arbejder på Bygningsstyrelsens byggepladser.
Med et systematisk og forebyggende vedligehold, bliver vinduerne malet, når de trænger, hvorved deres levetid forlænges markant. Det er et simpelt og grundlæggende mantra i Bygningsstyrelsens tilgang til vedligehold. Derimod vil et akut og genoprettende vedligehold indebære en hyppigere udskiftning af bygningsdele og materialer og vil derved medføre et højere CO2-udslip. Derfor arbejder Bygningsstyrelsen med vedligehold ved at tænke fremad.
Bygningsstyrelsen er en del af Københavns Kommunes partnerskabsaftale, hvor vi med 19 andre af byens største grundejere arbejder sammen om at fremme bedre vilkår for dyr og planter til glæde for biodiversiteten. Bygningsstyrelsen er gået ind i partnerskabet for gennem fælles læring at blive bedre rustet ift. vores egen arealforvaltning, ikke kun i København, men på vores ejendomme i hele landet.