2. Vi energioptimerer statens ejendomme og sikrer godt indeklima
Kravene til og rammerne for Bygningsstyrelsens energibesparende indsats er forankret i "Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner". Heri er styrelsens overordnede energisparekrav fastsat, ligesom rammerne for energistanden, af de ejendomme, Bygningsstyrelsen køber og lejer, bliver fastsat her. Implementeringen af disse krav er udmøntet i Transportministeriets energieffektiviseringsplan, hvor både målopfyldelse og de aktuelle initiativer frem mod 2030 kan følges.
Bygningsstyrelsen har i de senere år løbende arbejdet på at sænke energiforbruget i statens ejendomme. Bygningsstyrelsens portefølje består af både stats- og privatejede bygninger af meget forskellig alder og energimærke, så mulighederne og gevinsterne ved at gennemføre energibesparende tiltag varierer.
Statsejede ejendomme
Bygningsstyrelsen har i de senere år løbende arbejdet på at sænke energiforbruget i statens ejendomme. Reduceres energiforbruget i statens ejendomme, bidrager det til at gøre de statslige arbejdspladser mere bæredygtige. Denne opgave kan i statsejede ejendomme planlægges og gennemføres omkostningseffektivt i sammenhæng med porteføljestrategiske overvejelser og som led i det almindelige vedligehold.
Bygningsstyrelsens energibesparende indsatser i statsejendomme handler blandt andet om at forny eller udskifte varme- og ventilationsanlæg af ældre dato, og om at opdatere CTS-anlæg, der meget præcist kan styre og regulere opvarmningen og ventilationen efter bl.a. vejrprognoser, og hvornår lokalerne er i brug.
Privatejede lejemål
I privatejede ejendomme kan Bygningsstyrelsen være én af flere lejere og er derfor bundet af kontraktforhandlinger, når der skal findes blivende energibesparelser. Derfor har Bygningsstyrelsen ikke mulighed for selv at beslutte, om der skal energieffektiviseres i disse ejendomme. Til gengæld bruger Bygningsstyrelsen muligheden for at dele styrelsens erfaringer samt energidata med private udlejere og kunder med henblik på at gennemføre energisparende tiltag.
Bygningsstyrelsen stiller ved genforhandling af lejemål og indgåelse af nye lejemål krav om, at pågældende ejendom opnår energimærke B eller derover.
Indeklima
Ud over at bidrage til et lavere energiforbrug vil de energioptimerende tiltag sikre, at der i statens ejendomme også er et godt indeklima, også når der iværksættes energibesparende tiltag, som fx temperatursænkningen, der blev gennemført i efteråret 2022 i forbindelse med energi- og forsyningskrisen.
Både i forbindelse med nybyggeri og i den almindelige drift er der nogle helt konkrete krav, som Bygningsstyrelsen løbende sikrer bliver overholdt.
Sådan arbejder Bygningsstyrelsen med energirenoveringer
Bygningsstyrelsen har købt og ejer en del bygninger fra 1960'erne og 1970'erne. Her er mange af de tekniske anlæg, herunder ventilationen, ved at være udtjente.
Bygningsstyrelsen har en fast procedure, når disse bygninger skal istandsættes, der skal gøre bygningerne tidssvarende bl.a. ved at forbedre indeklimaet og mindske bygningens ressourceforbrug, hvilket også betyder lavere CO2-aftryk.
Nedbrydningsfasen: Her bliver bygningen strippet for al teknik. Det vil sige ventilation, varmeforsyning, brugsvand og el bliver fjernet. For at kunne komme til alle installationerne bliver indervæggene fjernet og lofter taget ned i det omfang det er nødvendigt. Det giver samtidig mulighed for at nyindrette rummene efterfølgende.
Byggefasen: Her bliver de nye anlæg installeret. Det er en omfattende koordineringsopgave mellem de forskellige installatører, der alle skal have trukket deres respektive rør, ledninger og tilhørende kabelbakker til installationerne. Herefter skal systemerne naturligvis testes og indreguleres, så det fungerer som projekteret og opfylder Bygningsstyrelsens tekniske kravspecifikation.
Driftsfasen: De tekniske installationer styres via et CTS-anlæg i bygningen, der både står for at slukke lyset, natsænke varme og ventilationen og indsamle data om bl.a. bygningens energiforbrug. Alle data sendes til Bygningsstyrelsens centrale server, hvor bygningens forbrug overvåges. Springer der fx et vandrør, vil systemet sende en alarm pga. overforbrug. I dag er CTS-anlæggene så avancerede, at de trækker vejrudsigten flere dage frem og regulerer bl.a. varme og køl, i forhold til hvor meget sol der kommer ind gennem vinduerne, og hvor meget vind der køler på bygningens forskellige facader.
Med implementeringen af CTS-anlæg, hvor data opbevares på Bygningsstyrelsens centrale server, får Bygningsstyrelsen for første gang et overblik over den enkelte bygnings samlede ressourceforbrug. Bygningsstyrelsen kan dog ikke præcist opgøre, hvor meget CO2-aftrykket er blevet formindsket efter energi-renoveringen, da der ikke er data fra før renoveringen. Men da der ofte både er kommet mere isolering og bedre vinduer i, reducerer det CO2-aftrykket fra bygningens energiforbrug
