Kravene til og rammerne for Bygningsstyrelsens energibesparende indsats er forankret i "Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner". Heri er styrelsens overordnede energisparekrav fastsat, ligesom rammerne for energistanden, af de ejendomme, Bygningsstyrelsen køber og lejer, bliver fastsat her. Implementeringen af disse krav er udmøntet i Transportministeriets energieffektiviseringsplan, hvor både målopfyldelse og de aktuelle initiativer frem mod 2030 kan følges.
Bygningsstyrelsen har i de senere år løbende arbejdet på at sænke energiforbruget i statens ejendomme. Bygningsstyrelsens portefølje består af både stats- og privatejede bygninger af meget forskellig alder og energimærke, så mulighederne og gevinsterne ved at gennemføre energibesparende tiltag varierer.
Bygningsstyrelsen har i de senere år løbende arbejdet på at sænke energiforbruget i statens ejendomme. Reduceres energiforbruget i statens ejendomme, bidrager det til at gøre de statslige arbejdspladser mere bæredygtige. Denne opgave kan i statsejede ejendomme planlægges og gennemføres omkostningseffektivt i sammenhæng med porteføljestrategiske overvejelser og som led i det almindelige vedligehold.
Bygningsstyrelsens energibesparende indsatser i statsejendomme handler blandt andet om at forny eller udskifte varme- og ventilationsanlæg af ældre dato, og om at opdatere CTS-anlæg, der meget præcist kan styre og regulere opvarmningen og ventilationen efter bl.a. vejrprognoser, og hvornår lokalerne er i brug.
I privatejede ejendomme kan Bygningsstyrelsen være én af flere lejere og er derfor bundet af kontraktforhandlinger, når der skal findes blivende energibesparelser. Derfor har Bygningsstyrelsen ikke mulighed for selv at beslutte, om der skal energieffektiviseres i disse ejendomme. Til gengæld bruger Bygningsstyrelsen muligheden for at dele styrelsens erfaringer samt energidata med private udlejere og kunder med henblik på at gennemføre energisparende tiltag.
Bygningsstyrelsen stiller ved genforhandling af lejemål og indgåelse af nye lejemål krav om, at pågældende ejendom opnår energimærke B eller derover.
Ud over at bidrage til et lavere energiforbrug vil de energioptimerende tiltag sikre, at der i statens ejendomme også er et godt indeklima, også når der iværksættes energibesparende tiltag, som fx temperatursænkningen, der blev gennemført i efteråret 2022 i forbindelse med energi- og forsyningskrisen.
Både i forbindelse med nybyggeri og i den almindelige drift er der nogle helt konkrete krav, som Bygningsstyrelsen løbende sikrer bliver overholdt.