Ansvarsdeling mellem kunder og Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen samarbejder tæt med sine kunder om drift og forvaltning af statens ejendomme.
For at sikre et smidigt samarbejde både i hverdagen og i kriser er det vigtigt, at ansvarsdelingen er tydelig.
Hvem, der har ansvaret for en given ydelse/service, afhænger af ejendomstypen og hvilke ansvarsområder, der er tale om. Ansvarsdelingen kan derfor variere, f.eks. mellem statsejede ejendomme og private lejemål.
Nedenfor følger en rullemenu, der giver et samlet overblik over, hvordan ansvaret er fordelt mellem kunderne og Bygningsstyrelsen. Oversigten kan bruges som støtte i det daglige samarbejde og i kundernes egen beredskabsplanlægning.
Til hver ejendomstype er tilføjet en illustration, der indikerer, hvem der har ansvar for hvad. Illustrationen inkluderer de otte mest hyppige leverancer fra Bygningsstyrelsen til kunderne.
Illustrationerne er opdelt efter ejendomstype og for hver ejendomstype er der to versioner, som repræsenterer hhv. kunder, som er en del af Statens Facility Management løsning, og kunder som ikke er en del af Statens Facility Management løsning.
De pågældende symboler fra illustrationen går igen i selve rullemenuen for at henvise til en forklarende tekst for symbolerne.
Oversigten og illustrationerne skal samlet set give et overblik, der passer specifikt til kundernes ejendomme.
Bemærk at ansvarsdelingen er den samme i daglig drift og i en krisesituation.
Al materiale på hjemmesiden og de tilhørende bilag opdateres jævnligt og som minimum årligt, og derfor anbefales alle kunder at holde sig løbende orienteret på denne hjemmeside.
-
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v..
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skalsikringen herunder døre samt eventuelt porte heri.
Kunden
Kunden har ansvaret for ekstra foranstaltninger såsom perimetersikring (f.eks. hegn), specialporte, sikrede adgangsanlæg ind i bygning (f.eks. ADK), låse, bomanlæg og vagthuse.
-
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og/eller håndterer alarmer fra tekniske systemer såsom AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl..
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og/eller teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har kontrolcentral hos Den Jyske kontrolcentral, hvor anlæg som elevatorer, ABA og andre tekniske anlæg er tilkoblet med handlinger beskrevet i forholdsordren.
Kunden
Kunden har kontrolcentralansvaret ift. egne særinstallationer herunder AIA og ADK.
-
Forholdsordre er en forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud og/eller kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for forholdsordren relateret til akut skadesudbedring samt alarmer fra bygningstekniske basisinstallationer såsom CTS, lækagesikring, ABA anlæg, elevator osv..
Kunden
Kunden har ansvaret for forholdsordre knyttet til særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, når kunden har AIA på sikringsniveau 20 og opefter.
-
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for service af sikkerhedskritiske anlæg.
Kunden
Kunden har ansvaret for sikkerhedskritiske anlæg (herunder erhvervelse), der anses som særinstallationer f.eks. ADK.
-
Bevogtning/vagt refererer til en permanent, fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for fastvagt ved f.eks. byggesager, skadessager osv..
Kunden
Kunden har (f.eks. via Statens Facility Management-leverandøren) ansvaret for ekstra bevogtning ved særligt sikrede områder.
-
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift (f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler).
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen står for vedligehold af tekniske basisinstallationer som f.eks. automatisk brandanlæg (ABA) samt den tekniske drift af ejendommen ved VVS, ventilation, køl, EL (lys, strømudtag etc.), kloak osv..
Kunden
Intet ansvar.
-
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har som udgangspunkt selv ansvar for vedligehold af særinstallationer f.eks. ADK-systemer, produktionsudstyr, særlige køleanlæg og udsug, laboratorier og UPS-anlæg.
-
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Kunden
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
-
Dækker over de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvaret for.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for service af nødgeneratorer, hvis der er indgået aftale med kunden herom. Bygningsstyrelsen har desuden ansvaret for dialog med forsyningsselskaberne.
Kunden
Kunden har ansvaret for etablering af nødgenerator og UPS-anlæg og generel drift af disse (f.eks. benzin).
-
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for intern service, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden
Kunden har ansvaret for intern service, hvis dette er fravalgt i Statens Facility Management.
-
Dækker over kantineordningen
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for kantine/forplejning, hvis servicen tilvalgt af kunden.
Kunden
Kunden har ansvaret, hvis servicen er fravalgt i Statens Facility Management.
-
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for indvendigt vedligehold. Bygningsstyrelsen kan tilbyde hjælp til løsning af opgaven via Statens Facility Management.
-
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for akut skadesudbedring. Opgaverne løses via gældende teknikaftale og/eller lokale firmaer.
Kunden
Intet ansvar.
-
Skadesudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skadesudbedring.
Kunden
Kunden har ansvaret for skadesudbedring af skader, som er påført af kunden.
-
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for rengøring.
Kunden
Intet ansvar.
-
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for affaldshåndtering.
Kunden
Intet ansvar.
-
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret jævnfør lejekontrakten. Opgaven udføres via Statens Facility Management.
Kunden
Intet ansvar.
-
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skalsikringen herunder døre samt eventuelt porte.
Kunden
Kunden har ansvaret for ekstra foranstaltninger såsom perimetersikring (f.eks. hegn), specialporte, sikrede adgangsanlæg ind i bygning (f.eks. ADK), låse, bomanlæg og vagthuse.
-
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer såsom AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl..
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder, teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har en kontrolcentral hos Den Jyske Kontrolcentral, hvor anlæg som elevatorer, ABA og andre tekniske anlæg er tilkoblet med handlinger beskrevet i forholdsordren.
Kunden
Kunden har kontrolcentralansvaret ift. egne særinstallationer herunder AIA og ADK
-
Forholdsordre er en forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for forholdsordren relateret til akut skadesudbedring samt alarmer fra bygningstekniske basisinstallationer såsom CTS, lækagesikring, ABA-anlæg, elevator osv..
Kunden
Kunden har ansvaret for forholdsordre knyttet til særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, når kunden har AIA på sikringsniveau 20 og opefter.
-
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for de sikkerhedskritiske anlæg samt særinstallationer såsom ADK.
-
Bevogtning/vagt refererer til en permanent, fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for bevogtning og/eller vagt.
-
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift (f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler).
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen står for vedligehold af tekniske basisinstallationer som f.eks. automatisk brandanlæg (ABA), samt den tekniske drift af ejendommen ved VVS, ventilation, køl, EL (lys, strømudtag etc.), kloak osv..
Kunden
Intet ansvar.
-
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har som udgangspunkt selv ansvaret for vedligehold af særinstallationer f.eks. ADK-systemer, produktionsudstyr, særlige køleanlæg og udsug, laboratorier og UPS-anlæg.
-
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Kunden
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
-
De forhold som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvaret for.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for service af nødgeneratorer, hvis der er indgået aftale med kunden herom. Bygningsstyrelsen har desuden ansvaret for dialog med forsyningsselskaberne.
Kunden
Kunden har ansvaret for etablering af nødgenerator og UPS-anlæg og generel drift af disse (f.eks. benzin).
-
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for intern service.
-
Dækker over kantineordningen.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for kantine/forplejning.
-
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for indvendigt vedligehold.
-
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for akut skadeudbedring. Opgaverne løses via gældende teknikaftale og/eller lokale firmaer.
Kunden
Intet ansvar.
-
Skadesudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skadesudbedring.
Kunden
Kunden har ansvaret for skadesudbedring af skader, som er påført af kunden.
-
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for rengøring.
-
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for affaldshåndtering.
-
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret jævnfør lejekontrakten.
Kunden
Intet ansvar.
-
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skalsikringen herunder døre samt eventuelt porte heri.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale
Udlejer
Udlejer kan i nogle tilfælde have ansvaret for adgangen til ejendommen. Dette afhænger af den konkrete aftale.
-
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer såsom AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl..
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og/eller teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har kontrolcentralansvaret ift. egne særinstallationer herunder AIA og ADK. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer har kontrolcentralansvaret på bygningstekniske alarmer (CTS, vand, brand, elevatorer osv.). Det kan også være aftalt, at lejer har ansvaret.
-
Forholdsordre er en forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud og/eller kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelse
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for forholdsordre knyttet til særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, når kunden har AIA på sikringsniveau 20 og opefter. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer har ansvaret for forholdsordre relateret til bygningstekniske installationer som CTS, vand, brand, elevatorer osv. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed fx ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for service af sikkerhedskritiske anlæg.
Kunden
Sikkerhedskritiske anlæg anses for særinstallationer, hvorfor kunden som udgangspunkt har ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret for nogle sikkerhedstekniske anlæg. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Bevogtning/vagt refererer til en permanent, fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for fastvagt.
Kunden
Kunden har f.eks. via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for ekstra bevogtning ved særligt sikrede områder.
Udlejer
Intet ansvar.
-
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift (f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler).
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Ansvarsdelingen mellem kunden og udlejer for tekniske basisinstallationer afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Ansvarsdelingen mellem kunden og udlejer for tekniske basisinstallationer afhænger af den konkrete aftale.
-
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har som udgangspunkt selv ansvaret for vedligehold af særinstallationer f.eks. ADK-systemer, produktionsudstyr, særlige køleanlæg og udsug, laboratorier og UPS-anlæg. Hvilke anlæg afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer har ansvaret for nogle installationer. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Kunden
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret for alternativ lokalisering. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Dækker over de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvaret for.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen
BYGST har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for intern service, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden
Kunden har ansvaret for intern service, hvis ydelsen er fravalgt i Statens Facility Management.
Udlejer
I nogle tilfælde er det udlejer, som har ansvaret for intern service. Dette fremgår af den konkrete aftale.
-
Dækker over kantineordningen.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for kantine/forplejning, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden
Kunden har ansvaret for kantine/forplejning, hvis ydelsen er fravalgt i Statens Facility Management.
Udlejer
I nogle tilfælde er det udlejer, som har ansvaret for kantine/forplejning. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for indvendigt vedligehold. Bygningsstyrelsen kan hjælpe med opgaven gennem Statens Facility Management.
Udlejer
I nogle tilfælde har udlejer ansvaret for indvendigt vedligehold. Dette fremgår af den konkrete aftale.
-
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
-
Skadesudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret for skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for rengøring.
Kunden
Intet ansvar.
Udlejer
Ved kontorfællesskab har udlejer i nogle tilfælde ansvaret. Dette afhænger af den konkrete aftale.
-
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for affaldshåndtering.
Kunden
Intet ansvar.
Udlejer
Udlejer kan have opgaver relateret til affaldshåndtering. Ansvardelingen for affaldshåndtering afhænger af den konkrete aftale.
-
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer.
Kunden
Intet ansvar.
Udlejer
Udlejer har i nogle tilfælde ansvaret for f.eks. snerydning, som kører over driftsregnskabet. Det fremgår af de konkrete aftaler. I flerbrugerejendomme har udlejer ofte ansvaret.
-
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan i nogle tilfælde have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer såsom AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl..
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og/eller teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har kontrolcentralansvaret ift. egne særinstallationer herunder AIA og ADK. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer har kontrolcentralansvaret på bygningstekniske alarmer (CTS, vand, brand, elevatorer osv.). Det kan også være aftalt, at lejer har ansvaret.
-
Forholdsordre er en forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud og/eller kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for forholdsordre knyttet til særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, når kunden har AIA på sikringsniveau 20 og opefter. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer har ansvaret for forholdsordre relateret til bygningstekniske installationer som CTS, vand, brand, elevatorer osv..Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed fx ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Sikkerhedskritiske anlæg anses for særinstallationer, hvorfor kunden som udgangspunkt har ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret for nogle sikkerhedstekniske anlæg. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Bevogtning/vagt refererer til en permanent, fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for bevogtning/vagt. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret for bevogtning/vagt. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift (f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler).
Bygningsstyrelsens ansvar
Intet ansvar.
Kundens ansvar
Ansvarsdelingen mellem kunden og udlejer for tekniske basisinstallationer afhænger af den konkrete aftale.
Udlejers ansvar
Ansvarsdelingen mellem kunden og udlejer for tekniske basisinstallationer afhænger af den konkrete aftale.
-
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har som udgangspunkt selv ansvaret for vedligehold af særinstallationer f.eks. ADK-systemer, produktionsudstyr, særlige køleanlæg og udsug, laboratorier og UPS-anlæg. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer har ansvaret for nogle installationer. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Kunden
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret for alternativ lokalisering. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Dækker over de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
I nogle tilfælde et det kunden, som har ansvaret for intern service. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Udlejer
I nogle tilfælde er det udlejer, som har ansvaret for intern service. Dette fremgår af den konkrete aftale.
-
Dækker over kantineordningen og mødeforplejning.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
I nogle tilfælde er det kunden, som har ansvaret for kantine/forplejning. Dette fremgår af den konkrete aftale.
Udlejer
I nogle tilfælde er det udlejer, som har ansvaret for kantine/forplejning. Dette fremgår af den konkrete aftale.
-
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for indvendigt vedligehold.
Udlejer
I nogle tilfælde har udlejer ansvaret for indvendigt vedligehold. Dette fremgår af den konkrete aftale.
-
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Dette afhænger af den konkrete aftale.
-
Skadesudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
Udlejer
Udlejer kan have ansvaret for skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for rengøring.
Udlejer
Ved kontorfællesskab har udlejer i nogle tilfælde ansvaret. Dette afhænger af den konkrete aftale.
-
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for affaldshåndtering.
Udlejer
Udlejer kan anvise, hvor man kan placere sine containere. Dette afhænger af den konkrete aftale.
-
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer.
Udlejer
Udlejer har i nogle tilfælde ansvaret for f.eks. snerydning, som kører over driftsregnskabet. Det fremgår af de konkrete aftaler. I flerbrugerejendomme har udlejer ofte ansvaret.
-
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skalsikringen herunder døre samt eventuelle porte.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandør
OPP-leverandør kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer (f.eks. AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl.).
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for kontrolcentral i forhold til egne særinstallationer herunder AIA og ADK. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandør
OPP-leverandør har kontrolcentralansvar på bygningstekniske alarmer (f.eks. CTS, vand, brand, elevatorer osv.). Det afhænger af den konkrete aftale.
-
En forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for forholdsordre tilknyttet særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, såfremt man har AIA på sikringsniveau 20 og opefter. Dette afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren har ansvaret for forholdsordre relateret til bygningstekniske installationer som CTS, vand, brand, elevator osv.. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for service af sikkerhedskritiske anlæg.
Kunden
Sikkerhedskritiske anlæg anses som særinstallationer, så kunden har som udgangspunkt ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for nogle sikkerhedskritiske anlæg. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Bevogtning/vagt refererer til en permanent, fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for fastvagt.
Kunden
Kunden har f.eks. via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for ekstra bevogtning ved særligt sikrede områder efter eget behov.
OPP-leverandøren
OPP-leverandør kan have ansvaret for bevogtning/vagt. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift, f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler.
Bygningsstyrelsen
Har intet ansvar.
Kunden
Har intet ansvar.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren er overordnet ansvarlig for de tekniske basisinstallationer.
-
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har som udgangspunkt selv ansvar for særinstallationer. Det fremgår af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvar for nogle særinstallationer. Det fremgår af den konkrete aftale.
-
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Kunden
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Dækker de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvaret for.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for intern service, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden
Kunden har ansvaret for intern service, hvis ydelsen er fravalgt i Statens Facility Management.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan i nogle tilfælde have ansvaret for intern service. Det fremgår af den konkrete aftale.
-
Dækker kantineordningen og forplejning.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for kantine/forplejning, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunden
Kunden har ansvaret for kantine/forplejning, hvis ydelsen er fravalgt i Statens Facility Management.
OPP-leverandøren
I nogle tilfælde er det OPP-leverandøren, der har ansvaret for kantine/forplejning. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for indvendigt vedligehold. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for indvendigt vedligehold. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete kontrakt.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete kontrakt.
-
Skadesudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for rengøring via leverandøren af Statens Facility Management.
Kunden
Intet ansvar.
OPP-leverandøren
Intet ansvar.
-
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for affaldshåndtering via leverandøren af Statens Facility Management.
Kunden
Intet ansvar.
OPP-leverandøren
Intet ansvar.
-
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer. Opgaven kan løses via Statens Facility Management.
Kunden
Intet ansvar.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for udenomsarealer. Dette afhænger af den konkrete aftale.
-
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandør
OPP-leverandør kan have ansvaret for adgangen til ejendommen. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer (f.eks. AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl.).
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for kontrolcentral i forhold til egne særinstallationer herunder AIA og ADK. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandør
OPP-leverandør har kontrolcentralansvaret på bygningstekniske alarmer (f.eks. CTS, vand, brand, elevatorer osv.). Det afhænger af den konkrete aftale.
-
En forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for forholdsordre tilknyttet særinstallationer som AIA og ADK samt adgang til den lovpligtige nøgleboks, såfremt man har AIA på sikringsniveau 20 og opefter. Det fremgår af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren har ansvaret for forholdsordre relateret til bygningstekniske installationer som CTS, vand, brand, elevator osv. Det fremgår af den konkrete aftale.
-
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Sikkerhedskritiske anlæg anses som særinstallationer, så kunden har som udgangspunkt ansvaret. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for nogle sikkerhedskritiske anlæg. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Bevogtning/vagt refererer til en permanent, fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for bevogtning/vagt. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for bevogtning/vagt. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift, f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler.
Bygningsstyrelsen
Har intet ansvar.
Kunden
Har intet ansvar.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren er overordnet ansvarlig for de tekniske basisinstallationer. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har som udgangspunkt selv ansvaret for særinstallationer.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for nogle særinstallationer. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
Kunden
Bygningsstyrelsen bistår og samarbejder med kunden i forhold til alternativ lokalisering i forbindelse med en hændelse.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for genhusning. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Dækker de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret. Det fremgår af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret. Det fremgår af den konkrete aftale.
-
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan i nogle tilfælde have ansvaret for intern service. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan i nogle tilfælde have ansvaret for intern service. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Dækker kantineordningen og forplejning.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan i nogle tilfælde have ansvaret for kantine/forplejning. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
I nogle tilfælde er det OPP-leverandøren, der har ansvaret for kantine/forplejning. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for indvendigt vedligehold. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for indvendigt vedligehold. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Akut skadeservice dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for akut skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Skadesudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden kan have ansvaret for skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for skadesudbedring. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for rengøring.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for rengøring. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for affaldshåndtering.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan i nogle tilfælde have ansvaret for affaldshåndtering. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunden
Kunden har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer.
OPP-leverandøren
OPP-leverandøren kan have ansvaret for udenomsarealer. Det afhænger af den konkrete aftale.
-
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for adgang til ejendommene.
-
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer (f.eks. AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl.).
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for kontakt til kontrolcentral.
-
En forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelsen
Ikke relevant.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Ikke relevant.
-
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for de sikkerhedskritiske anlæg via egen drift.
-
Bevogtning/vagt refererer til en permanent, fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for bevogtning/vagt.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Intet ansvar.
-
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift, f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for de tekniske basisinstallationer via egen drift.
-
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for særinstallationer via egen drift.
-
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for alternativ lokation ved en hændelse.
-
Dækker de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for energiforsyningen.
-
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for intern service, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Intet ansvar.
-
Dækker kantineordningen og forplejning.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for kantine/forplejning, hvis dette er tilvalgt af kunden.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Intet ansvar.
-
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for indvendigt vedligehold via egen drift.
-
Akut skadeservice dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for akut skadesudbedring på klimaskærm.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for akut skadesudbedring indvendigt.
-
Skadesudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvaret for skadesudbedring på klimaskærm.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Skolerne har ansvaret for skadesudbedring indvendigt (inkl. installationer).
-
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for rengøring.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Intet ansvar.
-
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for affaldshåndtering.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Intet ansvar.
-
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har via leverandøren af Statens Facility Management ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer.
Kunstskoler inkl. KGLA og AARCH omfattet af SFM
Intet ansvar.
-
Alle forhold som omhandler adgang til ejendomme herunder skalsikring, låse, døre, porte, systemer/anlæg til adgangsbegrænsning m.v..
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for adgang til ejendommen via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for adgangen til ejendomme via egen drift.
-
En kontrolcentral er en permanent bemandet, teknisk sikret enhed, der 24/7 modtager, overvåger, verificerer og håndterer alarmer fra tekniske systemer (f.eks. AIA, ABA, ADK, TVO, CTS/BMS m.fl.).
Den fungerer som en del af den operative styring af bygningers sikkerhed og drift med initial verifikation, disponering (f.eks. vagt, myndigheder og teknik), eskalation efter fastlagte instrukser samt logning og dokumentation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for kontakt til kontrolcentral.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for kontakt til kontrolcentral.
-
En forhåndsgodkendt instruks for, hvordan en enhed/funktion skal agere ved bestemte hændelser (f.eks. alarmer, driftsafbrydelser, sikkerhedsbrud, kriser).
Den er del af beredskabet og angiver ansvar, handlinger, eskalationsveje, kommunikationslinjer og dokumentationskrav, så reaktionen er ensartet, hurtig og sporbar på tværs af organisationen.
Bygningsstyrelsen
Ikke relevant.
ITU og DD
Ikke relevant.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Ikke relevant.
-
Sikkerhedskritiske anlæg er tekniske installationer og systemer, der har afgørende betydning for bygningens og brugernes sikkerhed f.eks. ABA, AVA, tyverialarmer og overvågningsanlæg.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for de sikkerhedskritiske anlæg via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for sikkerhedskritiske anlæg via egen drift.
-
Bevogtning/vagt refererer til en permanent, fysisk tilstedeværelse af sikkerhedspersonale på en ejendom eller i en bygning.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for bevogtning/vagt via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for bevogtning/vagt via egen drift.
-
En teknisk basisinstallation er et system og/eller en installation, der sikrer funktion, komfort og forsyning i en bygning.
Det omfatter primært el-, varme-, vand- og afløbsinstallationer, som er essentielle for daglig drift, f.eks. ABA-anlæg, basisbelysning og el-tavler.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for de tekniske basisinstallationer via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for de tekniske basisinstallationer via egen drift.
-
En særinstallation er en installation, der udføres i et lejemål for at imødekomme et særligt behov, som overstiger en almindelig installation.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for særinstallationer via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for særinstallationer via egen drift.
-
Refererer til processen, hvor brugere (f.eks. medarbejdere eller institutioner) midlertidigt flyttes til andre lokaler eller bygninger.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for alternativ lokation ved en hændelse.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for alternativ lokation ved en hændelse.
-
Dækker de forhold, som omhandler eller sikrer energiforsyning, og som enten Bygningsstyrelsen eller kunde/ejer/andre har ansvar for.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for energiforsyningen.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for energiforsyningen.
-
Intern service dækker over en række serviceydelser, der har til formål at understøtte en velfungerende arbejdsplads for brugerne, herunder reception, omstilling og post.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for intern service via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for intern service via egen drift.
-
Dækker kantineordningen og forplejning.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for kantine/forplejning via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for kantine/forplejning via egen drift.
-
Indvendigt vedligehold omfatter vedligeholdelse af alle bygningsdele med det formål at sikre trygge og velfungerende faciliteter.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for indvendigt vedligehold via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for indvendigt vedligehold via egen drift.
-
Akut skadesudbedring dækker i Bygningsstyrelsen over håndtering af pludseligt opståede skader, der kræver øjeblikkelig indsats for at begrænse skadens omfang og sikre bygningens funktionalitet.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvar for akut skadesudbedring på ITU og DD. Bygningsstyrelsen kan derudover dække pludselige og uforudsete skader på bygningen efter konkret vurdering.
ITU og DD
Intet ansvar.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for akut skadesudbedring.
-
Skadesudbedring omfatter de aktiviteter, der udføres for at udbedre skader på bygninger og installationer, så de igen opfylder deres funktion og sikkerhedskrav.
Bygningsstyrelsen
Bygningsstyrelsen har ansvar for skadesudbedring på ITU og DD.
ITU og DD
Intet ansvar.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for skadesudbedring.
-
Rengøring omfatter alle de opgaver, der sikrer, at bygningernes indvendige arealer fremstår rene, hygiejniske og præsentable for brugerne.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for rengøring via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for rengøring via egen drift.
-
Refererer til de forhold relateret til bortskaffelse af materialer, genstande eller stoffer.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for affaldshåndtering via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for affaldshåndtering via egen drift.
-
Udendørsarealer/udenomsarealer omfatter alle de arealer uden for bygningens ydervægge, som hører til ejendommen.
Bygningsstyrelsen
Intet ansvar.
ITU og DD
Skolerne har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer via egen drift.
KU, AU, AAU, SDU, DTU og RUC
Universiteterne har ansvaret for udendørsarealer/udenomsarealer via egen drift.
Kontakt
-
Bygningsstyrelsens Frontdesk
E-mail: bygst@bygst.dk
Telefon: 4170 1000