Energibesparelser for 10 millioner kroner
Bygningsstyrelsens kunder har samlet sparet omkring 9 procent på energien de seneste tre år i 114 kontorbygninger i hele landet. Samlet er regningen for el og varme blevet 10 millioner kroner lavere.
Der er store besparelser at hente ved at bruge timeaflæste data til intelligent energistyring i el- og varmeforbruget.
Bygningsstyrelsen har i en årrække anvendt intelligent energistyring af varmen med rigtig gode resultater og ser gerne disse erfaringer anvendt til, at der også kommer fokus på at reducere spild på elforbruget.
Bygningsstyrelsens energistyring af varmen indeholder blandt andet:
- Dagligt fjernaflæste værdier
- Budgetter for dagsforbrug og sammenligneligt graddagedereguleret forbrug
- Månedlige statusrapporter i forhold til det budgetterede
- Alarm ved fejlsituationer
- Uddannelse af driftpersonale
På varmeområdet er der i BYGSTs kontorbygninger med et samlet areal på 765.000 m2 sparet 5 millioner kroner på varmeregningen ved at bruge timeaflæste data. Den betragtelige reduktion i forbruget skyldes primært, at man har sænket varmeforbruget i weekenderne, lukket for varmen i sommermånederne og reguleret brugsvand og ventilation.
Også i elforbruget er der store besparelser at hente. Ved at bruge timeaflæste data for elforbruget er det muligt at kortlægge, hvornår elforbruget anvendes på døgnet, ugen og måneden.
Teknisk konsulent i Bygningsstyrelsen Bjarne Dalgaard udtaler:
"Vores erfaringer viser, at der er rigtig mange besparelser at hente ved at sætte fokus på bygningernes el- og varmeforbrug. De foreløbige erfaringer med kortlægning af elforbruget viser, at der specielt er et stort potentiale i at kigge på det elforbrug, der bruges uden for kontorbygningernes normale åbningstider. Her ligger en stor del af elforbruget nemlig."
Opgørelsen af elforbruget viser, at der samlet er sparet ca. 5 millioner kroner ekskl. moms.
Varme- og elmærker giver mulighed for benchmarking
Bygningsstyrelsen har de seneste år udarbejdet varmemærker for styrelsens kontorejendomme i hele landet. Varmemærkerne viser bl.a. årets forbrug og forbrugsudviklingen over en årrække, og ved hjælp af benchmarking får man en indikator på, om varmeforbruget i ejendommene er højt eller lavt.
"Varmemærket kan være med til at sikre et fortsat fokus på nedbringelse og fastholdelse af energiforbruget. Varmemærket er desuden et godt udgangspunkt for dialog om energibesparelser mellem Bygningsstyrelsen og vores kunder," siger Bjarne Dalgaard.
De gode erfaringer med varmemærket betyder, at Bygningsstyrelsen nu har taget det næste skridt og udviklet et elmærke for styrelsens kontorejendomme. Både el- og varmemærkerne kan findes på Bygningsstyrelsens hjemmeside bygst.dk til inspiration og som benchmarking for andre bygningsejere og lejere.