Efter en grundig vurdering af 43 ansøgninger har Bygningsstyrelsen prækvalificeret i alt 8 rådgivningsvirksomheder til at afgive tilbud ved et udbud af en rammeaftale med tre delaftaler om bygherrerådgivning
Bygningsstyrelsen har aktuelt ca. 350 store og små byggeprojekter, som typisk gennemføres med ekstern bygherrerådgivning. For hurtigt og fleksibelt at kunne tilknytte en bygherrerådgiver til det enkelte byggeprojekt, gennemfører Bygningsstyrelsen et udbud af en rammeaftale om bygherrerådgivning.
Rammeaftalen er opdelt på tre delaftaler, der er geografisk fordelt på 1) Region Hovedstaden, Grønland og Færøerne, 2) Region Sjælland, Fyn og øerne, og 3) Jylland.
Udbudsprocessen startede i april og fristen for at indgive det indledende tilbud er den 18. september. Udbuddet af rammeaftale gennemføres efter udbudsformen 'Udbud med forhandling'. Det giver Bygningsstyrelsen mulighed for at skabe en god dialog og forhandling med de bydende rådgivningsvirksomheder. Forhandlingerne forventes at finde sted i uge 40.
Den forventede frist for at give det 'sidste og bedste bud' i en anden tilbudsrunde er den 23. oktober. Bygningsstyrelsen regner med at kunne træffe endelig afgørelse om tildelingen af kontrakterne i slutningen af året. Rammeaftalen gælder i to år med mulighed for forlængelse i op til to år.
Bygningsstyrelsen har prækvalificeret tre rådgivningsvirksomheder med en række underrådgivere på hver af de tre delaftale. I alt er 8 virksomheder blevet prækvalificeret. Det har været muligt for rådgivningsvirksomhederne at blive prækvalificeret på mere end én delaftale, men det er ikke muligt at få tildelt mere end én delaftale.
De prækvalificerede virksomheder fremgår af skemaet:
Delaftale 1 Region Hovedstaden, Grønland og Færøerne |
Delaftale 2 Region Sjælland, Fyn og øerne |
Delaftale 3 Jylland |
Munksgaard + Andersen |
Emcon Underrådgivere - Norconsult - PLH Arkitekter - Spark - Børthy Schriver |
Arkitema Underrådgiver - Sloth Møller |
Rambøll | Niras Underrådgivere - Cubo |
COWI |
Sweco Danmark A/S Underrådgivere - Nord Architects - V2C - P & Partners - MRM Arkitekter |
Sweco Danmark A/S |
DK Bygherrerådgivning |
Rammeaftalen med Bygningsstyrelsen stiller en række krav til den kommende bygherrerådgivning, disse krav er nærmere beskrevet i udbudsmaterialet. Udover krav til forhold som arbejdsmiljø, totaløkonomi og sociale klausuler, er der blandt også andet indarbejdet krav om gennemførelse af Bygningsstyrelsens performancetest. Hermed sikres det, at der afsættes tid og ressourcer til at gennemføre testen.