Bygningsstyrelsen har tildelt rammeaftalen om nedrivning til de seks entreprenørfirmaer, der skal rive minkerhvervets bygninger og anlæg ned.
På grund af minkfarmenes geografiske spredning er udbuddet om nedrivning af de tidligere minkfarme opdelt i to separate rammeaftaler. Rammeaftale Vest dækker hele Jylland, mens Rammeaftale Øst dækker alt øst for Lillebælt.
Bygningsstyrelsen har tildelt på Rammeaftale Øst og Rammeaftale Vest.
På Rammeaftale Vest har Bygningsstyrelsen tildelt til seks firmaer, mens der på Rammeaftale Øst er tildelt til tre firmaer.
Rammeaftaleholderne bliver:
Rammeaftale Vest (Vest for Lillebælt) |
Rammeaftale Øst (Øst for Lillebælt) |
G. Tscherning A/S |
G. Tscherning A/S |
J Jensen Nedrivning A/S |
Kingo Karlsen A/S |
Kingo Karlsen A/S |
P. Olesen & Sønner A/S |
P. Olesen & Sønner A/S |
|
Søndergaard Nedrivning A/S |
|
Titan Nedbrydning A/S |
|
Som det fremgår, er det muligt at være rammeaftaleholder på begge aftaler.
Ved afleveringsfristen modtog Bygningsstyrelsen konditionsmæssige tilbud fra de 9 prækvalificerede virksomheder.
Kontorchef i Bygningsstyrelsen, Anette Knudsen Jensen, siger:
"Vi har modtaget ni tilbud af høj kvalitet. I de vindende tilbud har vi set en rigtig god forståelse for opgaven, herunder i særlig grad procesoptimering og fokus på en sikker og effektiv nedrivning af anlæg, selvom vi forventer stor variation i størrelsen af minkfarmene og hvilke typer af bygningskonstruktioner og -materialer, der skal bortskaffes. Samtidig er minkfarmenes geografiske placering en vigtig faktor i at sikre effektive arbejdsgange for nedrivningsentreprenørerne.
De udmærker sig desuden ved at have stærke organisationer med højt kvalificerede medarbejdere. De har udvist stor forståelse for opgavens helt særlige vilkår.
De har i deres tilbud udvist stor faglig ekspertise og præsenterer både fokus på kvalitetssikring undervejs og en sammenhængende og realistisk tidsplan for den omfattende opgave, der venter dem. Derfor har vi vurderet, at de vil udgøre et stærkt supplement til vores egen organisation, og vi ser meget frem til samarbejdet."