Markant reduktion i varmeforbruget efter sænkning af temperaturen

Staten har sammenlignet med 2019 sparet 13,3 procent på sit varmeforbrug i vinteren 2022-23 i de statsejede kontorejendomme. Besparelserne skyldes primært, at gennemsnitstemperaturen på kontorarbejdspladserne blev sænket til 19 grader efteråret 2022.Tallene tager udgangspunkt i statens kontorbygninger, og omfatter ca. 800.000 kvadratmeter ud af Bygningsstyrelsen samlede, statslige kontor portefølje på 1 mio. m². Det vil sige de bygninger, hvor der er energiforbrugsdata til rådighed for Bygningsstyrelsen.

- Selvom det måske har været lidt småkoldt, så har det gjort en reel forskel, at medarbejderne på de statslige arbejdspladser har siddet med en ekstra tyk trøje på vinteren over - det resultat kan måske også varme lidt. Beslutningen om at sænke temperaturen til 19 grader denne vinter har medført en energibesparelse på godt 13 procent, og det er bare et eksempel på, hvor hurtigt vi som samfund kan tilpasse os, når det er nødvendigt, siger transportminister, Thomas Danielsen.

Besparelsen tager også højde for den relativt milde vinter i 2022/23, ved at der er foretaget en korrektion for graddage, så det er muligt at sammenligne energiforbruget mellem månederne fra år til år. Da regeringen i sensommeren 2022 vedtog at sænke opvarmningen til maksimalt 19 grader, var vurderingen, at temperaturen i gennemsnit var på ca. 22 grader i vinterhalvåret på de samme kontorarbejdsplader.

- Det har været en kæmpe opgave at sikre, at de statslige kontorarbejdspladser går foran og sparer på energien ved at skrue ned for varmen og slukke unødvendig belysning. Bygningsstyrelsen har som statens ejendomsvirksomhed spillet en nøglerolle heri, da det i praksis er os, der kan fjernstyre de tekniske anlæg i de statsejende kontorbygninger. Det er dejligt at se, at vores bidrag til indsatsen, også rent faktisk har medført et markant fald i energiforbruget fra statens kontorejendomme, siger Rasmus Brandt Lassen, der er direktør i Bygningsstyrelsen.

Ser man på elforbruget i samme periode i de samme bygninger, har den ændrede adfærd og en række andre energispare tiltag som for eksempel skift til LED-pærer og optimeret drift af ventilations-systemer ført til en reduktion på 10,7 procent.

Årsagen til at man har valgt at sammenligne denne vinter med tallene for 2019 og ikke 2020 eller 2021 er, at data fra disse to seneste vintre ikke er sammenlignelige på grund af det omfattende hjemmearbejde i forbindelse med covid-19 krisen.

Det skal bemærkes, at en mindre del af faldet kan skyldes mindre energirenoveringsprojekter, hvilket dog ikke vurderes at påvirke den overordnede konklusion om et markant fald på grund energispare tiltagene i vinteren 22/23.