Disse virksomheder skal nedrive de første ti minkfarme

Bygningsstyrelsen har tildelt nedrivningen af de første ti minkfarme til G. Tscherning, Titan Nedbrydning og P. Olesen & Sønner.

Tom minkfarm

For at få flere entreprenører i spil og for hurtigst muligt at få igangsat flere nedrivninger blev de ti minkfarme fordelt på fem miniudbud, der så vidt mulig tog hensyn til farmenes geografiske beliggenhed. Fire af puljerne ligger i Jylland, mens den sidste pulje er placeret på Sjælland.

Kontorchef i Bygningsstyrelsen, Anette Knudsen Jensen, udtaler:

"Vi har i Bygningsstyrelsen set frem til denne dag, hvor vi har sat holdet for, hvem der skal nedrive de første minkfarme. Det er simpelthen sådan en spændende tid, hvor alle vores grundige forberedelser skal ud og afprøves i virkeligheden. Og det glæder både vi og vores nedrivningsentreprenører os rigtig meget til."   

G. Tscherning har vundet tre af de fire puljer i Jylland, mens Titan Nedbrydning har vundet den fjerde pulje i Jylland.

P. Olesen & Sønner har vundet miniudbuddet på Sjælland.

Tilbuddene er vurderet ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris er vægtet med 35%, og tid er vægtet med 65%.

Alle seks nedrivningsentreprenører på Rammeaftale Vest har budt på alle udbudte puljer vest for Lillebælt. På puljen på Sjælland har alle tre nedrivningsentreprenører på Rammeaftale Øst budt.

Rammeaftaleholderne på henholdsvis Rammeaftale Vest og Rammeaftale Øst er: 

Rammeaftale Vest

(Vest for Lillebælt)

Rammeaftale Øst

(Øst for Lillebælt)

G. Tscherning A/S

G. Tscherning A/S

J Jensen Nedrivning A/S

Kingo Karlsen A/S

Kingo Karlsen A/S

P. Olesen & Sønner A/S

P. Olesen & Sønner A/S

 

Søndergaard Nedrivning A/S

 

Titan Nedbrydning A/S

 

De første nedrivninger igangsættes i november 2023. 

 

Kort over rammeaftaleholderne.

Læs mere om Bygningstyrelsens leverandører