Bygningsstyrelsen har tildelt de næste 43 nedrivningsentrepriser til henholdsvis Kingo Karlsen, P. Olesen, Søndergaard samt Titan Nedbrydning.
De 43 nedrivningsentrepriser er fordelt på otte miniudbud, der fordeler sig med syv miniudbud på Rammeaftale Vest, og ét miniudbud på Rammeaftale Øst.
Nedrivningsentrepriserne på de syv miniudbud på Rammeaftale Vest er placeret i hele Jylland. Halvdelen af nedrivningsentrepriserne er i Region Midtjylland, mens resten fordeler sig mellem Region Nordjylland og Region Sydjylland.
Kingo Karlsen, P. Olesen, Søndergaard samt Titan Nedbrydning har hver vundet to miniudbud.
Tilbuddene er vurderet ud fra tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris er vægtet med 45%, og tid er vægtet med 55%.
Efter en mobiliseringsperiode vil nedrivningsentreprenørerne igangsætte de første nedrivninger i alle puljerne mellem februar og primo april 2025.
Bygningsstyrelsen forventer næste tildeling bliver primo marts 2025.